Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153
Staaer Planten derimod i Sandflugt, saa at den Tid
efter anden bækkes med Sand, saa forvandles Straaet til
Rodstok, idet Straaleddene forlænges og udsende Rødder, medens
Straaspidsen derved hæves indtil Sandets Overflade, hvor
den atter skyder Blade. Naar dette er fleet, eller samtidigt
dermed, udvikler der sig tillige Sideskud deels fra Rodstokken,
deels fra Straaet tæt ovenfor Sandfladen. Naar disse atter
bækkes, gjentager den samme Proces sig, og saaledes synes der
ingen Grcendse at være for Plantens Væxt, saalcenge der er
Sandflugt, undtagen den, som en for stærk Kulde og forthndet
Atmosphcere muligen maatte sætte den. Klittaget staaer saa-
ledes med sin Fod i Form af en Trevlerod paa Klittens
Bund og med sin Krone paa Klittens Top. Og dersom
Klitten var gjennemsigtig, vilde vi fra Plantens oprindelige
Trevlerod og første enkelte Roostok see den forgrene og ud-
brede sig med sine næsten utallige traadsormige Rødder gjennem
hele Klitten som et høit Træ med sit grønne Løvtag over sig,
for at beskærme den Flade, som den dækker med sin Krone.
De Sideskud, som Klittaget gjør, sidde saa tæt paa Hoved-
straaet, at de, som udskydes over Sandfladen, støde imod hver-
andre og synes at løbe parallele med hverandre; men dette
kunne de naturligviis ikke, da de have et fælleds Sammenstødnings-
punkt, og maae altsaa danne en Vinkel med hverandre. Denne
Ninkel er imidlertid liden, men tilsteder dog et kjendeligt
Mellemrum mellem Straaene, hvilket bliver desto stprre, jo
længere disse eller Rodstokkene fjerne sig fra deres Vinkels
Toppunkt. Bi kunne antage denne Vinkel at være omtrent 5",
altsaa ville Straaene paa hver Fods Længde fjerne sig omtr.
1 Decimaltomme fra hinanden. Antage vi nn en Sande af
40' Hvide, paa Bunden af hvilken der staaer en Klittagplante,
og at der sra Basis af denne udskyder en Sidegreen af 1 Fods
Længde, fra Spidsen af denne atter en Sidegreen til samme
Side og af samme Længde, og saaledes fremdeles for hver
Fod en ny Sidegreen, som alle gaae til samme Side og af hvilke
den ene udspringer fra den anden; saa ville vi finde, at Af-
standen af den sidste Sidegreen fra Plantens oprindelig Rod