Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

172 dige Side konvex; de sidde i Midten af Bærret, tæt- sluttede til hinanden i en Krands, tungere end Vand. Saavel Planten som Rødderne ere fortrinlige til Tøire (hvori Kreaturer sættes) og søges meget; men deres Ryk- ning er meget skadelig for Klitten. De ligge først et Par Dage for at vindtorres, derpaa valtses de paa et riflet Brædt, forat Barken og Bladene kunne gaae af, hvorefter de snoes. I vaadt Veir skulle disse Tøire være næsten uforgængelige, men i tørt ere de for stive og springe i smaae Fliser eller Qviste. Rødderne kaldes af Klitboerne Bakkerpdder, hvilken Benævnelse dog ogsaa gjcelderSand- pilens Rødder. Bærrene spises, men have en noget sodlig-varnmel Smag, dog synes Atange godt om dem, og Regnspoven æder dem med Begjerlighed. Der er næsten hvert Aar en Mængde as dem, og jeg antager, at der i den jhdske Klit aarlig kunde samles 1500 Tdr. LlxaAllkD. 76. Uippopbaö rbumnoicles (Sand-Tidse, Havtorn). Enkelte i Havklitten, tildeels paa de hoieste Punkter. Rod- strængene valseformige, i den unge Alder gule, indtil 7 Alen lange og mere. Modnes sidst i September. Bærrene 3.j—4^" i Diameter, kuglerunde, dog lidt længere end brede, smukt gule eller rødliggule, gliudseude, indeholdende et Frø. De smage suurt og have eu Lugt der noget ligner raadne ZEblers, hvortil ogsaa Smagen lidt nærmer sig. Jeg har deels fundet dem tungere, deels lettere end Sand. Frøene omtrent 2,;'" lange, mørke- brune, glindsende, elliptiske eller cegformige, lidt sammen- trykte, med eu Længdefure paa hver Side, som ikke gaaer igjennem Midten, hvorved Frøet faaer Udseende af at bestaae af to Sideklapper med en mellemliggende Kjol; de ere tykskallede og indesluttes af en Hinde (drillus). Tungere end Vand, men omgivne af Hinden (Frø- dækket) lettere eud Vand. Blomstrer i April, Mai. Planten udskyder Udløbere omtrent Alen under