Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

176 Spidsen braadet, iudeflntter en hængende, sort, fladtrykt, bevægelig (ikke ved Siden hæftet) Frostol, hvortil ere hæf- tede 2 Frøe (ofte kun eet). Frøene brune, 1—1^" lange, halvcegformige, paa den flade Side ofte lidt ud- hulede og med et rundt Hul tæt ovenfor Midten nærmest den brede Ende, tungere end Vand. 91. l>. Corouopus (Fligbladet B.). Havbakkerne ved Aalum, Roden tapformig. ?Iumb urinøse. 92. ^rmki-ia vulKgri8 (Almindelig Engelskgrces). Almindelig i torre og høie D. og paa lave B. Frøene graa- brune med sort Basis og Spids, lange, omvendt cegformige, i Spidsen en budt Braad, ubetydeligt sammen- trykte paa to Sider, paa de ikke sammentrykte Sider en siin Længdefure fseet under Loupen), tungere end Vand. Modnes krimulaeoss. 93. 6Irmx maritima (Almindelig Sandkryb). Almindelig i vaade og fugtige D., Frøene brune, under Loupen fiintpritkede, lange, kort ovale, skarpt 3-kantede, paa den ene Side kouvexe, tungere end Band. Modnes i August. Ugntikularisy. 94. pittj-vioula vulkans (Almindelig Vibefidt). Fugtige og vaade S., 8eropIlUlariU6kL (Mafleblomstrede). 95. ?6cijenlai-i8 pa1ustri8 (Eng - Troldurt). Vaade, sumpige og fugtige S. 96. lVIolumpxrum prateuso (Almindelig Koføde). Fugtige S. i Istrup. 97. UlnimnttmL major (U. orisla ^alli, Stor Skjallcr). Fugtige D. og lave tilgroede B. ved Agger. I Dalene ere Blomsterne ofte mindre og Bægeret og Blomsterbladene rodtanløbue; paa B. er hele Planten mindre end paa anden Jordbund, Efter Frø, taget den næsten alt var faldet af, ere Frøene cegformige, vingede.