Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
212
giftigt. Man seer den hyppigt i Klitsletterne, men da den
ikke angriber Mennesker, er det hderst sjeldent, at Nogen bliver
bidt as den. Det skeer nemlig kun, naar den anfaldes og
ikke kan flygte itide, eller naar man tilfældigviis kommer til
at træde paa den eller røre ved den, at den bider for at for-
svare sig. Om Foraaret skal den mere opholde sig i tprre
Sletter, om Sommeren derimod søge til de vaade. Om dette
er fordi den der finder det mere behageligt og kjøligt i den
varme Aarstid, eller maafkee snarere fordi den der kan træsfe
en større Mængde Frper og Tudser, end i det koldere Foraar,
da den maaskee mere gaaer paa Jagt efter Muus, tør jeg ikke
afgjøre. Jhvrigt synes den ogsaa undertiden at spadsere ned
til Havet, den er idetmindste truffet temmelig langt nede paa
Havstokken ved Agger, men hvad den har at bestille der, veed
jeg ikke, medmindre den ogsaa engang vil fryde sig ved Synet
af det stolte Hav, der trækker saamange Gjcester til sig, selv
langveis fra. S ta al orm en l^nZvis kra^iliss skal efter paa-
lideligt Udsagn være seet i Klitten, men selv har jeg aldrig
fnudet den. Derimod findes der en Mængde Fiirbeen
lbaeerta a^Ils?), som lobe og vimse overalt paa Klitten og i
Sletten. G ræsfrø en fUana tomporaria) og Kors- eller
Strandtudsen sUuko oalamitas ere de to almindeligste Dyre-
arter, især den sidste, som man seer overalt i Sletterne. Den
maa vistnok yngle flere Gange om Aaret, thi endnn om
Efteraaret i October seer man en Mængde ganske smaae
Tudsennger vanke omkring; jeg har ogsaa i de sidste Dage
af Angust seet Haletudser svømme omkring, men af hvilken
Art, veed jeg ikke.
Den Dyreklasse, jeg nu vil omtale, er vistnok den, der
indeholder de talrigste Arter og findes i langt stsrre Antal,
ettd jeg kan opgive; thi deels har jeg ikke eftersøgt Klitten,
saaledes som den burde efterssges, naar alle Arter sknlle sindes, deels
kan jeg ikke bestemme Arterne, da vi ikke eie en eneste brug-
bar Bog i denne Henseende, og derfor har jeg ogsaa mindre
bekymret mig om at efterspore disse Dyr, hvor interessant det
iøvrigt vilde være, da de ere af særdeles Interesse og spille en