Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
212 giftigt. Man seer den hyppigt i Klitsletterne, men da den ikke angriber Mennesker, er det hderst sjeldent, at Nogen bliver bidt as den. Det skeer nemlig kun, naar den anfaldes og ikke kan flygte itide, eller naar man tilfældigviis kommer til at træde paa den eller røre ved den, at den bider for at for- svare sig. Om Foraaret skal den mere opholde sig i tprre Sletter, om Sommeren derimod søge til de vaade. Om dette er fordi den der finder det mere behageligt og kjøligt i den varme Aarstid, eller maafkee snarere fordi den der kan træsfe en større Mængde Frper og Tudser, end i det koldere Foraar, da den maaskee mere gaaer paa Jagt efter Muus, tør jeg ikke afgjøre. Jhvrigt synes den ogsaa undertiden at spadsere ned til Havet, den er idetmindste truffet temmelig langt nede paa Havstokken ved Agger, men hvad den har at bestille der, veed jeg ikke, medmindre den ogsaa engang vil fryde sig ved Synet af det stolte Hav, der trækker saamange Gjcester til sig, selv langveis fra. S ta al orm en l^nZvis kra^iliss skal efter paa- lideligt Udsagn være seet i Klitten, men selv har jeg aldrig fnudet den. Derimod findes der en Mængde Fiirbeen lbaeerta a^Ils?), som lobe og vimse overalt paa Klitten og i Sletten. G ræsfrø en fUana tomporaria) og Kors- eller Strandtudsen sUuko oalamitas ere de to almindeligste Dyre- arter, især den sidste, som man seer overalt i Sletterne. Den maa vistnok yngle flere Gange om Aaret, thi endnn om Efteraaret i October seer man en Mængde ganske smaae Tudsennger vanke omkring; jeg har ogsaa i de sidste Dage af Angust seet Haletudser svømme omkring, men af hvilken Art, veed jeg ikke. Den Dyreklasse, jeg nu vil omtale, er vistnok den, der indeholder de talrigste Arter og findes i langt stsrre Antal, ettd jeg kan opgive; thi deels har jeg ikke eftersøgt Klitten, saaledes som den burde efterssges, naar alle Arter sknlle sindes, deels kan jeg ikke bestemme Arterne, da vi ikke eie en eneste brug- bar Bog i denne Henseende, og derfor har jeg ogsaa mindre bekymret mig om at efterspore disse Dyr, hvor interessant det iøvrigt vilde være, da de ere af særdeles Interesse og spille en