Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
215
dem, skjsndt det dog er mig bekjendt, at en enkelt engang er
sundet der. De have en noget sidelænds, iøvrigt let, blæn-
dende Flugt og æde med Begjerlighed, endog naar man holder
dem i Haanden. De kunne godt tygge Klittagets stive Blade.
De ere kun bemærkede fra 24de August til 10de October,
men er Veiret koldt, blive de allerede tidligere i October syge,
saaat man kan tage dem med Hænderne, idet de ikke kunne
flyve. Det høieste, jeg har seet i et Aar, er en Snees
Stykker. 6rMi8 stricluktg, en enkelt. Orentvist <borlioula
anrienlril-ias. Mark-Græshoppe eamp68lii8) og
Myren ibormiea rula) hyppigere. ^mmopbila v. Spliox.
salmiak er ikke sjelden. Det er hpist interessant at see dette
lille, modige Dyr at sørge for sine LEgs og Ungers Bevaring.
Den graver nemlig i Jorden, endog i temmelig haard Jord,
en Gang eller Grav af et Par Tommers Dybde og -z Tom.
Vidde. Hertil bruger den baade Mund, og Fødder, idet den
deels kradser med Forbenene, deels bider Jorden løs med
Kjæberne, og hver Gang den har faaet en Mundfuld løs,
kommer den op af Hullet med sin Byrde i Munden og flyver
en halv Snees Tommer bort med den, men har den faaet en
for stor Byrde, f. Ex. en Steen, saa gaaer den med den. I
Løbet af omtrent H Time er den færdig med Hullet og dækker
det nu til foroven. Den gaaer nu paa Jagt og kommer efter
kortere eller længere Tid tilbage med en Larve af en Kaal-
orms Størrelse eller endog dobbelt saa stor, hvad Tykkelsen
angaaer. Denne bærer den i Munden, hvormed den griber
den omtrent i -s af Larvens Længde fra den ene Ende og
slæber Kroppen henad Jorden, idet den selv gaaer skrævs
over den. Paa denne Maade kommer den marscherende i en
rafl Gang over Stok og Steen, ja kan endog med en Larve,
der idetmindste er fire Gange saa stor som den selv, løbe baade
op og ned ad Siden af en tilhuggen Steen, hvis Side staaer
aldeles lodret med en Hvide af 6 a 8 Tommer. I Larven
lægger den sine 8Eg, og for at bevare disse og Yngelen, rydder
den Fyldningen af det gravede Hul, gaaer ned deri og trækker
Larven efter sig. Derpaa gaaer den op, henter en ftor Steen,