Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
215 dem, skjsndt det dog er mig bekjendt, at en enkelt engang er sundet der. De have en noget sidelænds, iøvrigt let, blæn- dende Flugt og æde med Begjerlighed, endog naar man holder dem i Haanden. De kunne godt tygge Klittagets stive Blade. De ere kun bemærkede fra 24de August til 10de October, men er Veiret koldt, blive de allerede tidligere i October syge, saaat man kan tage dem med Hænderne, idet de ikke kunne flyve. Det høieste, jeg har seet i et Aar, er en Snees Stykker. 6rMi8 stricluktg, en enkelt. Orentvist <borlioula anrienlril-ias. Mark-Græshoppe eamp68lii8) og Myren ibormiea rula) hyppigere. ^mmopbila v. Spliox. salmiak er ikke sjelden. Det er hpist interessant at see dette lille, modige Dyr at sørge for sine LEgs og Ungers Bevaring. Den graver nemlig i Jorden, endog i temmelig haard Jord, en Gang eller Grav af et Par Tommers Dybde og -z Tom. Vidde. Hertil bruger den baade Mund, og Fødder, idet den deels kradser med Forbenene, deels bider Jorden løs med Kjæberne, og hver Gang den har faaet en Mundfuld løs, kommer den op af Hullet med sin Byrde i Munden og flyver en halv Snees Tommer bort med den, men har den faaet en for stor Byrde, f. Ex. en Steen, saa gaaer den med den. I Løbet af omtrent H Time er den færdig med Hullet og dækker det nu til foroven. Den gaaer nu paa Jagt og kommer efter kortere eller længere Tid tilbage med en Larve af en Kaal- orms Størrelse eller endog dobbelt saa stor, hvad Tykkelsen angaaer. Denne bærer den i Munden, hvormed den griber den omtrent i -s af Larvens Længde fra den ene Ende og slæber Kroppen henad Jorden, idet den selv gaaer skrævs over den. Paa denne Maade kommer den marscherende i en rafl Gang over Stok og Steen, ja kan endog med en Larve, der idetmindste er fire Gange saa stor som den selv, løbe baade op og ned ad Siden af en tilhuggen Steen, hvis Side staaer aldeles lodret med en Hvide af 6 a 8 Tommer. I Larven lægger den sine 8Eg, og for at bevare disse og Yngelen, rydder den Fyldningen af det gravede Hul, gaaer ned deri og trækker Larven efter sig. Derpaa gaaer den op, henter en ftor Steen,