Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

220 Træstpdene med deres Rødder der, hvor de vare opvoxede og endnu staae som Levninger fra den fordums Vegetation. De ødelagte Agre, Kirker og Moser, saavelsom de gamle Gravhvie fra Steen- og Broncealderen, som nu ligge deels ved Havet, deels ere nedstyrtede i dette, i Forbindelse med de mange gamle og temmelig tykke Gronsvcerlag godtgjøre til- strækkeligt, at Klitten ikke er dannet paa eengang eller oprindeligt har havt den Udstrækning mod D. som nn; thi deels vilde man ikke have lagt Gravhøjene, hvor de ligge, eller bygget Kirker, hvor deres Ruiner ere, for senere uden Grund at forlade dem, heller ikke vilde man kunnet dyrke Ageren, som er bedækket med Sand; meu derved godtgjøres tillige, ikke alene at den efterhaattden er rykket frem, men at Landklitten er yngre end Havklittett. Dette maa dog ikke forstaaes om Havklitteu, som den nu er, men om den Deel deraf, som er dækket af de ofte omtalte Grønsværlag. Disse have aabenbart bestaaet fsreud Landklittens Dannelse, og forst ved deres Over- fygniug og ødelæggelse knude denne dannes, thi saalceuge Grønsværen laae urørt, kuude der naturligviis ikke flyve Saud over den, langt mindre kuude det komme længere mod V., luen da den vestlige Klit opbrødes, dækkedes hine Lag først, og derefter søgte den paafplgende Sandflugt imod Laudet. Derimod er den øvre Deel af Havklitten yngre end Landklitteu, tildeels endog meget hilgre, thi den dannes og omdannes endnu aarligt af Sandet fra Havet og den bortskyllede Deel af selve Klitten. Fik Landklitteu nu Ro til at bedække sig med et Grsusværlag, og blev Havklitten derpaa opbrudt og fik Lov til at raade sig selv, da vilde der om et kortere eller længere Tidsrum vise sig det samme Phceuomeu i Landklitteu som uu i Havklitteu, man vilde see den gjeuuemskaareu af et gammelt Grpnsvcerlag, og uaar Havet i Tidens Løb naaede den, vilde deu blive Havklit, dannet som deu nuværende, og atter længere mod O. vilde en ny Landklit danne sig. Efter Hr. Prof. Steenstrups Undersøgelser af Klitten ved Skagen fandt han Martørven liggende midt i Klitten, vel omtreut 40' over Havet, men den hviler her ikke paa Klit,