Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

237 Oversigt, saavel herover som, saavidt muligt, over deres suc- cessive Fremgang, og det meest for en Fuldstcendigheds eller Ordens Skyld. Vi ville nu gjøre os bekjendt med de For- austaltniuger, som man Tid efter anden har fuudet nødvendige, fra saa tidlig en Tid, som vi have Kundskab derom, indtil Nutiden, for at forebygge et Onde, som vel ikke er særdeles voldsomt, men desto seigere og laugvarigere. Det Første, vi da i deuue Henseende støde paa, er et Lovbud af Christian den Tredie, dateret Hafnice St. Pauls Dag 1539, som fastsætter en Straf af 40 Mark for den, som flaaer eller rykker Halm og Tag ved Vesterstranden; hvoraf Halvdelen tilfalder hans eget Herskab, den anden Halvdeel den, som paataler Forseelsen Samme Konges Reces af 13de December 1558 bestemmer, at den, som opslaaer, oprykker eller i nogen Maade ødelægger Marehalm, Hvideriis, Sener, Klittag, Slie, eller de Torne, som groe paa Strandbakken eller Klitten mod Vesterhavet, skal straffes som Tyv uden al Naade, og desuden oprette den derved fremkomne Skade. Fra Frederik den Andens Tid haves en Forordning af 29de October 1570, som indeholder samme Forbud og Straf, men udstrækkes ikke alene til Klitten mellem Ribe og Skagen, men ogsaa til Verne i Vesterhavet. Desuden findes i det Kongl. Geheimearchiv Koncepten til et Reskript af 8de Sept. 1569, som ikke vides trykt, hvori det paalcegges Vedersø, Nissum, Hnsbh og Stabh Sogne efter bedste Evne og paa bedste Maade at forebygge den Skade, som befrygtes af Sandflugten, der allerede har begyndt at faae Overhaand og fordærve mange Marker. Hver Mand er pligtig at hjælpe til, eftersom han har Enge og Stendomme, og underkastes Tiltale for Forsømmelse. Denne Anordning er den fprste, som paabhder en direkte Foranstaltning til Sandflugtens Dæmpning, medens de pvrige i dette Aarhundrede kun gaae ud paa ikke selv at befordre Sandflugten ved at ødelægge Klitvcexterne.