Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
241
anbringer foretagne, men det vilde blive for vidtløftigt og
uden Interesse her at gjennemgaae Lovgivningen eller at af-
skrive Lovene, af hvilke dm ældre af 1792 ndgjor Grundlaget
og tildeels endnu er gjceldende, ligesom den ogsaa røber den
største Indsigt i Klitvæsenet.
Vi have nu seet, naar Regjeringen begyudte at tage sig
af Klitten, og at det var ved at paabhde Fred og straffe For-
seelser herimod, at den søgte at standse Sandflugtens Omsig-
griben. Imidlertid søgte Beboerne at værne sig mod Ondet,
saa godt de kunde, ved at opføre Diger soran deres Marker
eller det Stykke Jord, som de befrygtede vilde overfhgcs. Først
indskrænkede man sig til Diger alene, og naar disse vare til-
føgne, satte uran et uht ovenpaa det gamle, og paa den
Maade standsedes Sandflugten for en Tid; men det var
uaturligviis ikke as lang Varighed, da man ikke kunde blive
ved at fore Diger over hinanden i det Uendelige. Senere, i
første Halvdeel af forrige Aarhundrede, begyndte man med at
plante Klittag i sluttede Rader eller Rækker, parallele med
hverandre, og naar disse vare tilføgne, plantede man ovenpaa
igjen, og saaledes fremdeles. Herved dannedes en Klit, som
satte Grændse for Sandflugten, saalænge den blev vedligeholdt
med Klittag; thi Sandet fandt her Læ, hvor det kunde leire
sig. Sagnet siger iøvrigt, at der paa samme Tid, efter Re-
gjeringens Foranstaltning, kom en Mand hertil fra Ruslattd,
som skulde underrette os om, hvorledes Klittens Dæmpning
hensigtsmæssigst udfortes. Det er naturligviis kun et blot
Sagn; thi her har neppe været nogen Fremmed i hiiut Ne-
med, og har det endog været Tilfældet, har det dog ncppe
været fra Rusland. Jøvrigt er det mærkeligt nok, at Regje-
ringen i Førstningen, da den begyndte at bære Omsorg for
Klitten ved andet end Fredning, kun anordnede Besaaeninger
af Kliifrø, og først senere tillige Plantning med Klittag.
Thi Mangel paa Klittag kan det neppe have været, som heri
lagde en Hindring i Veien, da det paa samme Tid blev
Bønderne tilladt at slaae Klittag paa de for dem nærmere
16