Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
243
blev paabegyndt, idet de vare saa aldeles blottede for Klittag
og andre Planter, at der paa 10, 20—30 Tdr. Ld. store
Sande neppe vilde kunne slaaes et Læs Klittag.
Men foruden denne flette Behandling blev Klitten heller
ikke fredet; baade Mennesker og Kreaturer ødelagde, hvad
de knnde. Jstedetfor at hindre Kreaturerne i at komme i
Klitten, drev man flere hundrede Faar og andet Qvæg fra
hvert Sogn ud i Klitten og hindrede dem i at komme uo af
den. Dette viser Lodseiernes store Ligegyldighed for deres
eget Vel; men de havde en øjeblikkelig Indtægt, medens de
ventede den Skade, som kunde flyde deraf, udsat til en fjern
Fremtid. Men skjøndt en saadan Ligegyldighed for at til-
fredsstille deres Pengegjerrighed er uforsvarlig, saa er det dog
endnu mere uforsvarligt og tillige skammeligt, at de ^kke alene
skulle have plantet slet, men endog paa alle Maader søgt at
skjule eller forvanske eller overhovedet at blive det Klittag
qvit, som der skulde anvendes til Klittens Bevoxning.
Imidlertid maa man ikke lægge Bønderne denne Skandale
ved Klittens Plantning og Fredning ene til Last; thi efter
hvad man nu og da kan faae at høre as Bønderne paa
Kysten, st'al^ Sandflugtskommissæren, eller den, hvem Fred-
ningen paalaae, i gamle Dage paa sine Steder selv have
deeltaget deri, hvad Ufreden augaaer. Man vil endog
sige, at han ligefrem lod sig bestikke ved Gaver, for at
Bønderne kunde faae Lov til at græsse deres Kreaturer i
Klitten, for hvilken tilvisse ikke lille Tjeneste hver Bonde
skal have betalt en aarlig Tribut, lig vor fordums marokkanske
Present, af Ost og Uld. Der siges rigtignok, at der aarligt
blev dikteret hvert Sogn en passende Mulkt for optagne
Kreaturer, thi fuldkommen Fred syntes man dog ikke det
knnde gaae au at hykle, men denne Mulkt var ikke stor og,
fordeelt paa alle Beboere, var den saagodtsom for Intet at
regne; thi om en Indsidder, der ikke havde Jord at tøire en
Hpne paa, endog kom til at betale et Par Mark, gjorde han
endnu en god Handel, naar hau derfor Aaret rundt kunde
føde en Snees Faar i Klitten.
16*