Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
243 blev paabegyndt, idet de vare saa aldeles blottede for Klittag og andre Planter, at der paa 10, 20—30 Tdr. Ld. store Sande neppe vilde kunne slaaes et Læs Klittag. Men foruden denne flette Behandling blev Klitten heller ikke fredet; baade Mennesker og Kreaturer ødelagde, hvad de knnde. Jstedetfor at hindre Kreaturerne i at komme i Klitten, drev man flere hundrede Faar og andet Qvæg fra hvert Sogn ud i Klitten og hindrede dem i at komme uo af den. Dette viser Lodseiernes store Ligegyldighed for deres eget Vel; men de havde en øjeblikkelig Indtægt, medens de ventede den Skade, som kunde flyde deraf, udsat til en fjern Fremtid. Men skjøndt en saadan Ligegyldighed for at til- fredsstille deres Pengegjerrighed er uforsvarlig, saa er det dog endnu mere uforsvarligt og tillige skammeligt, at de ^kke alene skulle have plantet slet, men endog paa alle Maader søgt at skjule eller forvanske eller overhovedet at blive det Klittag qvit, som der skulde anvendes til Klittens Bevoxning. Imidlertid maa man ikke lægge Bønderne denne Skandale ved Klittens Plantning og Fredning ene til Last; thi efter hvad man nu og da kan faae at høre as Bønderne paa Kysten, st'al^ Sandflugtskommissæren, eller den, hvem Fred- ningen paalaae, i gamle Dage paa sine Steder selv have deeltaget deri, hvad Ufreden augaaer. Man vil endog sige, at han ligefrem lod sig bestikke ved Gaver, for at Bønderne kunde faae Lov til at græsse deres Kreaturer i Klitten, for hvilken tilvisse ikke lille Tjeneste hver Bonde skal have betalt en aarlig Tribut, lig vor fordums marokkanske Present, af Ost og Uld. Der siges rigtignok, at der aarligt blev dikteret hvert Sogn en passende Mulkt for optagne Kreaturer, thi fuldkommen Fred syntes man dog ikke det knnde gaae au at hykle, men denne Mulkt var ikke stor og, fordeelt paa alle Beboere, var den saagodtsom for Intet at regne; thi om en Indsidder, der ikke havde Jord at tøire en Hpne paa, endog kom til at betale et Par Mark, gjorde han endnu en god Handel, naar hau derfor Aaret rundt kunde føde en Snees Faar i Klitten. 16*