Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

270 Havklitten beplantes ikke alene ovenpaa, men ogsaa Ader- siden, som vender mod Havet, vedligeholdes overalt ved Plantning lige ned til Foden, og har ialmindelighed en skraa Flade, dog er Skraaningen temmelig steil. Naar Havet bort- skærer af Foden, søger man at udbedre den igjen ved at plante Klittag eller Langhalm til Opfangning af Flyvesand, og syger herved tillige at give Foden en mere jevtt Skraauing mod Forstrandeu, for* saameget muligt at give Bølgen en jevn Flade at løbe opad. Desuden beskytter Plantningen mod Bindbrnd og mod Sandflugt over Klitten. I Nordholland bortliciteres Klitarbeidet for visse Aar ad Gangen, saaledes at et vist Areal aarligt bliver bestukket med Tag (Langhalm) og et andet større med Klittag (paa Hol- landsk: helm). Begge sættes buflviis. Halmbuskene tages af Halmens hele Længde, som sammenbøies i Midten, og flulle da holde 5 a 6" i Omkreds. De sættes 5 a 6" dhbt i H Alens Af- stand og trædes fast. Klittagbuflene ere i Omkreds 4 a 5", plautes 5 a 6" dhbt og i H Alens Afstattd. Hver Plaute skal være forsynet med en Rod af 4 Led. Hullerne til Bufleue vriktes med en Spade. Klittaget opgraves, hvilket man holder for bedre end Rykning. De steile Brinker skulle før Beplantningen skraaskceres med et Anlæg af 2 Gange Hviden. Dex plantes saavel Foraar som Efteraar, men meest i sidste, da man har gjort den Erfaring, at Foraars- plantningen lykkes mindre godt, og at Plantningen i det Hele ikke voxer, undtagen den erholder Tilfygning ved Sandflugt. At der plantes om Foraaret, kommer af, at Havklitten altid lider ved Vindbrud og Beskadigelser af Havet om Vinteren. De nævnte Bestemmelser blive dog ikke altid overholdte, hverken med Hensyn til Skraaskceringen eller Klittagets Be- skaffeuhed. I Delslaud bliver Klitarbeidet udført ved lejede Folk, idet mau der forkaster Licitation og Akkord som nhensigts- mæssige ved saadant Arbeide. Jyvrigt udførtes Arbeidet paa samme Maade som i Nordholland, men var udført bedre og