Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
287 bortrisler, synker sammen og bliver lavere, ikke at tale om, at Trykket kan blive saa stærkt, at Klitten gjennembrhdes, hvilket er saameget lettere, som det ringe Sammenhæng, der er mellem Sanddelene, ved Vandet bliver endnu ringere og Massen saa blød, at man synker i, naar man gaaer paa den. Førend Klitten bliver fuldendt, stiller Vandet sig ogsaa let saa hoit, at det gaaer over den og bortskhller den; af denne Ulempe har Klitten ved Agger i sin Begyndelse lidt meget. Hvor lang Tid der medgaaer for ved Sandflugt at danne en Klitrække, beroer naturligviis paa hiins Størrelse og de Uheld, som møde i Daunelsesperioden. Medens det paa nogle Steder vil kunne stee i 5 a 6 Aar, vil det paa andre medtage 10 a 12 og under ugunstigere Forhold maaskce ikke opnaaes i 15 k 20 Aar. Vi have i det Foregaaende bestemt Afstanden mellem Rørrækkerne til 2 Alen, hvilken jeg har fundet at være meest passende, skjøndt man ogsaa kan sætte dem 3 Alen fra hver- andre; men i saa Fald risikerer mau, at Sandet blæses bort mellem Rækkerne, naar Vinden ikke medfører Sand, og dette vil altid være Tilfældet, naar den er langsgaaende. Men selv om den ikke er det, bliver Sandmassen mellem hvert Par Rørrader altid huul, idet at disse ikke ganske kunne udfyldes. Det bliver derfor nødvendigt med en saadan Afstand at dele Rummet mellem Rækkerne ved Tverrader i 5 ä 10 Alens Afstand, saa at man faaer lutter Fiirkanter at opsange San- det i. Herved hindres vel dettes Bortførelse for endeel, men Overfladen bliver ujevn og Sættemaaden derfor ikke at an- befale. Man gjpr derfor klogest i at beholde den angivne Afstand, og selv ved denne kan Vinden gjsre Skade, hvorfor det ogsaa er at anbefale, hvor Retningen er saaledes, at man har langsstrhgende Vinde at befrygte, at forsyne Rækkerne med Tverrader paa hver 10de Alen, dog er det ikke altid nødvendigt. Ved en 2 Alens Afstand blive Rækkerne i det Hele altid bedre fyldte og Vinden gjpr mindre Skade end ved en 3 Alens.