Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
291 kun sjelden kunne haves, tilmed ere kostbare og i de fleste Tilfælde ikke bedre end de andre Materialier, ja oftest ikke engang saa gode, saa ville vi her udelade dem og kun om- tale de øvrige, der tillige benyttes ved Klittens fremtidige Vedligeholdelse og Behandling, hvilke Arbejder ere de vanske- ligste og fordre den stprste Omhu, hvorfor vi nu nærmere ville afhandle dette ved alt Klitarbeide vigtigste Afsnit. Til Dækning kan man vel anvende Rækkeplantning eller sluttet Plantning (sluttede Rækker), som ovenfor er beskreven, men den er mindre hensigtsmæssig, da den deels ikke beskytter saa godt, deels giver en ujevu Overflade, naar Sandflugt indtræder, og at holde Vestsiden saa jevu som muligt, er en Hovedopgave, som aldrig bor tabes af Sigte. Vi have under Afsnittet om Viudens Virkning allerede lært dette at kjeude, og ikke mindre vigtigt er det med Hensyn til Vandets Virkning. Haves Klittag i tilstrækkelig Mængde, da er det rigtigst at benytte dette, og mau plauter det da enten som Dæk- plantning eller Buskplantning. Ved Dcekplantning begyndes fraoveu paa Vestsiden, idet mau langs ad Klitten skovler en 9 u 10" dyb Fure, hvis Sand lægges ovenfor Furen (o: paa dens Dstside, naar Klitteu gaaer i S.—N.). Heri lægges Klittaget i smaae Buske saaledes, at det med Roden støder an mod Bunden og Furens Iderside (Vestside); Straaet og Toppen kommer altsaa til at ligge tvers over Furen og det Sand, som er opkastet paa den modsatte Side af den. Buskene lægges 9" fra hverandre og gjores ganske smaae. Størrelsen er imidlertid vanskelig nærmere at angive, da Plauterne ere høist ulige paa Grund af de flere eller færre Sideskud, som de have; thi der gives Planter, hvoraf een er tilstrækkelig til en Busk, as andre vil der en 5 ä 6 Stykker til, og tager man blot saadanne, som kun bestaae as et enkelt Straa, ville maaskee 10 u, 12 behøves; derhos erePlauterne heller ikke lige frodige eller lige blad- rige. MenBustene maae ikke være større end at man kan omslutte3 a 4 af dem med Tommel- og Pegefingeren, naar de omsluttes fast. 18*