Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

293 Skabninger mellem Hullets Vægge eller Bund og Bustenes Rødder maae undgaaes, da disse ellers let mugne. En Plantestok er en 1^ Alen hsi, tyk Stok med en Krykke eller Haandtag, bestaaende af en Tverpind paa den øvre Ende, og som i den nedre løber spids til Fig. 26. som en omvendt Kegle. Denne Ende maa være tykkere end den øvrige Stok og har omtrent en Tyk- kelse af 3 u 4" ved Spidsens eller Keglens Basis, medens Spidsen eller Keglen selv omtrent er Alen lange. Man tager Stokken med begge Hænder ved Krykken og sætter den ved Brugen lodret ned i Sandet foran sig, idet man ved en svingende Rundbevcegelse med Overdelen udvider / Hullet noget, naar den er stukket ned. / Der bør kun benyttes frisk Klittag til Plant- v ning, og de visne Blade og Straae pilles fra Bustene. For at disse kunne komme tilstrækkeligt dybt i Hullerne, afbrcekker man Rodstokken saaledes, at den kun beholder eet eller to Led, efter Ledsthkkernes Længde, idet det tillige paasees, at den afbrækkes under et Led (Knæ). Af Vigtighed er det, at Bladvinklerue komme saa dybt under Sandfladen, at denne har tilstrækkelig Fugtighed til at uære Planten; thi fra disse udsender Planten sine Rødder, paa hvis Uddannelse dens Fremvæxt beroer. Fra selve Rodstokken udskyder den derimod sjeldent Rødder. Klittaget voper meget godt, naar det plantes om Efler- aaret, derimod mindre godt om Foraaret; dog maa man og- saa helst paa denne Tid anvende det, hvis Klitten trænger til Bedækning. Det er vel sandt, at Plantningen da kan mis- lykkes aldeles, men ialmindelighed voxer dog noget, og under- tiden lykkes den endog meget godt. Om Sommeren er Plant- ningen derimod ikke at tilraade, medmindre man har Over- flpdighed af Klittag, da det dog ikke voxer eller ialtsald kun sjeldent og under særdeles heldige Forhold. Paa denne Tid maa man derfor hellere vælge et af de andre Materialier, af hvilke Rpr er bedst; men det maa da paa Vestsiden ikke