Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

300 saa svag Heldning som muligt, og at den i et Gjennembrud forenes npie og jevnt med den tilstødende Klit mod begge Ender, baade i selve Siden og i Foden, der ingen Frem- spring eller Afsatser bør gjøre, men lpbe i lige Flugt med hverandre. Fig. 27. Saavel naar Havet gjsr et Gjennembrud gjennem selve Jordbunden, for at sætte sig i Forbindelse med et bagved liggende Vand, eller igjennem Klitten alene, ville vi finde, at Gjeuuembruddet har en Tragtform, hvis brede Aabniug vender- mod Havet, og hvis smalleste Aabning er der, hvor Mod- standen ophører, altsaa for Klittens Vedkommende, i dens inderste Rand. Idet der nemlig gjsres en Aabning, strømmer Vandet fra Havet til fra begge Sider og asrunder derved Klitten paa Vestsiden, saaledes at Gjennembruddet begrceudses af parabolifte Sidelinier. Derfor er det nødvendigt, naar en Klit med Enden stpder imod en Vandstrøm, eller er saaledes beliggende, at en Vandstrøm undertiden kan løbe omkring Enden af den, at danne denne efter en saadan Linie og tillige give den en svag Dossering mod Linien, ligesom ved Vestsiden er forklaret. Undertiden skeer det ved et Gjennembrud, at Vandet enten ved Gjeunemløbet danner Hvirvler, der gjerne bevirkes ved, at en fast Gjenstand ligger eller staaer i Løbet, eller at Bunden et Sted er blød og udskylles, hvorved der dannes et Hul, som forpger Hvirvlingen, eller at Vandet før Gjennem - bruddet styrter over Klitten, og i begge Fald bliver Følgen,