Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
304 Sænkfas tinerne gjores af 10—12' langt Riis, som udbredes i et tilstrækkeligt tæt Lag paa Jorden. Nisene liges i Enderne og Laget gjpres saa bredt som behøves, forat danne en 12" tyk Faskine. Midt i Laget lægges saamange Stene, som behøves for at nedsænke Faskiuen i Vandet og holde den fast til Grunden, omtrent 4 a 5 Kbfd., og omkring disse lægges nu Niislaget fra begge Sider, ligesom naar man f. Ex. vil sye et Betræk omkring en Sophapvlse. Naar dette er fleet, ombindes det Hele med stærke Baand af Vidier eller andet, og Faskinen slaaes og trykkes saaledes, at den danner en lang og rnud Pølse. Hver Faskine ombindes med 10 a 12 Baand, og maa være saa fast og tæt, at Fyldningen ikke kan gaae ud. Efter „Voit, Anleitung zum StraHen-, Brucken-, Masser- und Hochbau-Wesen, 1844", bliver denue Maade oste anvendt ved Floders Afdæmning, med eu Dybde af 5 ä 6' Vand; ere de dybere, maae 3 Pcelerækker nedrammes. Jpvrigt bpr saadaune Arbeider kun foretages ved ganske smaae Kanaler eller Løb, som i en Hast kunne lade sig afdcenime. Ere de større og udfordre længere Tid, hører deres Af- dæmuittg ikke under Klitvæseuet, men under Hhdrotekniken. Langs med Klittens pstre Rygside sætter man en Række Pæle med fortløbende Nurumere. De kunue staae 500 eller 1000 Alen fra hverandre og 2' over Klitten. Herved bliver Klitten afdeelt i Nummere, og vi sættes nu istand til at be- stride hvert især, iagttage dens Tilvcext paa forskjellige Steder og betegue, hvor Skade skeer, hvor Esterbcdring behøves eller- er udført, og hvad der i det Hele kan være af Interesse at bemærke. Paa Vestsiden bør man ikke sætte Pælene, da saa- vel Vind som Vand virke stærkere umiddelbart omkring dem, og skulde Viudeu engaug gjore Hul eller Vaudet engang gaae saa hpit, at det beskyllede Ryggen, vilde Klitteu være mere udsat for Fare, naar den blev opbrudt paa Vestsiden. Efterat jeg saaledes har beskrevet, hvorledes eu kunstig Klit opføres og behandles, er det nødvendigt endnu nærmere at meddele endeel praktiske Oplysninger, saavel med Hensyn hertil, som til den gamle Klits Behandling, idet de tildeels