Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
304
Sænkfas tinerne gjores af 10—12' langt Riis, som
udbredes i et tilstrækkeligt tæt Lag paa Jorden. Nisene liges
i Enderne og Laget gjpres saa bredt som behøves, forat danne
en 12" tyk Faskine. Midt i Laget lægges saamange Stene,
som behøves for at nedsænke Faskiuen i Vandet og holde den
fast til Grunden, omtrent 4 a 5 Kbfd., og omkring disse
lægges nu Niislaget fra begge Sider, ligesom naar man f. Ex.
vil sye et Betræk omkring en Sophapvlse. Naar dette er
fleet, ombindes det Hele med stærke Baand af Vidier eller
andet, og Faskinen slaaes og trykkes saaledes, at den danner
en lang og rnud Pølse. Hver Faskine ombindes med 10 a 12
Baand, og maa være saa fast og tæt, at Fyldningen ikke kan
gaae ud. Efter „Voit, Anleitung zum StraHen-, Brucken-,
Masser- und Hochbau-Wesen, 1844", bliver denue Maade
oste anvendt ved Floders Afdæmning, med eu Dybde af
5 ä 6' Vand; ere de dybere, maae 3 Pcelerækker nedrammes.
Jpvrigt bpr saadaune Arbeider kun foretages ved ganske smaae
Kanaler eller Løb, som i en Hast kunne lade sig afdcenime.
Ere de større og udfordre længere Tid, hører deres Af-
dæmuittg ikke under Klitvæseuet, men under Hhdrotekniken.
Langs med Klittens pstre Rygside sætter man en Række
Pæle med fortløbende Nurumere. De kunue staae 500 eller
1000 Alen fra hverandre og 2' over Klitten. Herved bliver
Klitten afdeelt i Nummere, og vi sættes nu istand til at be-
stride hvert især, iagttage dens Tilvcext paa forskjellige Steder
og betegue, hvor Skade skeer, hvor Esterbcdring behøves eller-
er udført, og hvad der i det Hele kan være af Interesse at
bemærke. Paa Vestsiden bør man ikke sætte Pælene, da saa-
vel Vind som Vand virke stærkere umiddelbart omkring dem,
og skulde Viudeu engaug gjore Hul eller Vaudet engang gaae
saa hpit, at det beskyllede Ryggen, vilde Klitteu være mere
udsat for Fare, naar den blev opbrudt paa Vestsiden.
Efterat jeg saaledes har beskrevet, hvorledes eu kunstig
Klit opføres og behandles, er det nødvendigt endnu nærmere
at meddele endeel praktiske Oplysninger, saavel med Hensyn
hertil, som til den gamle Klits Behandling, idet de tildeels