Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
315 behandles. Men efterhaanden tiltager den i Størrelse og dens Form bliver vanskeligere at vedligeholde, dette i samme Forhold som hun tiltager og Klitten ligger Havet nærmere. Endeligen indtræder det Tidspunkt, da vi ikke mere kunne holde den i nogen bestemt Form, men dens Stprrelse og Styrke bliver saaledes, at den herved kan modstaae Storm- floderne, og den træder nu ind i de gamle Klitters Række. Til dette Tidspunkt ere vi naaede, og vi ville i det Følgende gaae over til Den gamle (naturlige) Klits Behandling. Den Pleie, som en Klit bør nyde, forat gjøre den til det, den bor være, bestaaer i at frede og beskytte den, at dæmpe den og at bringe den under Bevoxning. Vi ville først afhandle Klittens Fredning og Beskyttelse. Denne er den væsentligste og nødvendigste Betingelse for et velordnet Klitvæsen, og uden den lan hverken Kunst eller Naturen standse Sandflugten eller tilvejebringe en varig Dæmpning. Ufred foranlediges baade af Kreaturer og Mennesker. Kreaturerne gjore Skade baade ved at nedtræde og afæde Klitvcexterne og ved at optræde Klitten. Tsirede Kreaturer gjøre mere Skade end løse, fordi de gaae i længere Tid paa samme Sted. Paa straae Flader gjore de mere Fortræd end paa horizontale, da Sandet paa hine lettere trædes lpst. Svnn ere særdeles skadelige i Klitten, fordi de ikke alene cede og træde, men tillige rode. Ogsaa tyirede Faar gjore ikke ringe Skade, idet de skrabe Huller i Klitten, hvori de lægge sig, for saameget muligt at beskytte sig mod Solen. Man seer dem ogsaa ofte staaende med Hovedet alene stukket ind i Hullet, navnlig i Middagsstunden eller fra Klokken 10 til 2, i hvilken Tid de i varme Sommerdage ikke cede, men staae og gispe og kun saavidt nmligt søge at værne sig mod Sol- straalerne; især er det deres Hoved, de bære meest Omsorg for i denne Henseende. Det bør derfor aldeles ikke tillades at lade Kreaturer gaae etter græsse i Klitten, og alvorligt bør Sierne straffes,