Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
324
betydelig Strækning fremad, hvorved Dæmpningen ikke alene
gaaer tabt der, hvor Vindbruddet findes, men det deraf op-
kastede Sand tilintetgjør en endnu større Flade. Jstedetfor en
muligen jevn Flade, faaer man nu en Mængde Vindbrud, der
baade forpge Fladens Størrelse og gjør Dæmpningen vanske-
ligere og kostbarere. Og det er ganske almindeligt, at Vinden
gjør Brud foran en dæmpet Flade, fordi denne hindrer dens
frie Bevægelse, og, idet den støder an mod Forsiden, gjor den
Hul. Aldeles uden Plan er det naturligviis at dæmpe hist
og her paa en aaben Sande, og man kan være vis paa
aldrig at faae den dæmpet paa denne Maade. Resultatet
bliver kun, at hvad der det ene Aar dæmpes, bliver det andet
Aar ødelagt, saa at en Mand kan have Beskæftigelse nok paa
en stor Sande i hele sin Levetid.
Hovedreglen, hvorefter man bør gaae frem, bliver natur-
ligviis altid at dæmpe med Vinden. Dette er ogsaa saa
naturligt, at man ikke godt kan fatte, hvorledes man er kom-
met paa en modsat Tanke, thi at undertrykke Ondet der,
hvor det kommer fra, eller der, hvor det har sin Oprindelse,
salder dog igrunden af sig selv, og kun da kan man blive
Herre over det. Ved at gaae imod Vinden, lader man der-
imod altid Aarsagen til Sandflugten staae aaben, og naar
man har arbeidet sig et Stykke frem, maa man gaae tilbage
og begynde forfra igjen. Man siger nok, at Klittaget ikke
voxer, naar det ikke har en Sandflugtsflade foran sig, som
kan overstrøe det med Sand; men lad ogsaa være, at ikke en
eneste Plante voxer, saa vil Naturen dog Tid efter anden
deels ved Flugtsced, deels ved Faldsced bringe Fladen under
Bevoxning, naar den kun stadigt holdes dæmpet, hvilket er
gjørligt, naar man gaaer med Vinden; gaaer man derimod
den modsatte Vei, kunne vi vel faae en eller anden Flade be-
voxet med frodigt Klittag, men inden vi naae Enden, er den
frodige Vcext igjen forstyrret, og hvad nytter den saa? Man
maa føre en bestandig Kamp og kommer aldrig til Ende.
Naar man stadigt holder Klitten dæmpet, saa sorraadne efter-
haanden de Materialier, som anvendes dertil, og dette letter