Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

327 betragte den som et Værn mod Oversvømmelser og for den indenfor liggende Klitstrækning, og behandle den som saadan. Dnfleligt var det, om man kunde nedskære Siden mod Havet saaledes, at den fik en Dossering af 2 Gange Hviden og derhos altid holde den vedlige med Plantning. Derved vilde Klitten nemlig vanskeligere angribes af Hav og Vind, man udsatte sig ikke for saamegen Sandflugt over Klitten, den blev derved bedre at vedligeholde i sin Heelhed, og det blev da muligt at beplante Ydersiden, hvilket derimod ikke er muligt, naar den er lodret afskaaren. Men hos os er en saadan Skraa- flcering ikke at tænke paa, undtagen paa enkelte farlige Punk- ter, hvor Klitten er meget smal og udsat for at gjennembrhdes ved Stormfloder, og der bør det heller ikke forsømmes, ja, om muligt, bør Anlæget endnu være større, 5 a 6 Gange Høiden. For at Plantningen kan lykkes, og for ikke at ud- sætte den for at underskceres af Vinden eller endog at styrte ned med det nedflridende Sand, er det nødvendigt at nedskære alle steile Brinker og Sider med et Anlæg as 2 Gange hviden fyr Beplantningen. Ydersiden beplantes bedst med Buskplantning, da denne giver den jevncsle Flade; Dækplantning vilde være at fore- trække, naar den kunde udfores, men det lader sig ikke godt gjøre paa saa steile Sider. Derimod er den at aubefale paa jevue eller ikke for stærkt Manende Flader, medmindre disse cre tyndt bevoxede, da man saa hellere maa anvende Busk- plantning, fordi man ved at skovle Furerne til Dæk- plautuiugen ødelægger Bevoxningen, hvilket nndgaaes ved hun, da man saa kun stikker Buskene ned i de aabne Steder, uden at pdelægge den tilstedeværende Bevoxning. I bratte og dybe Sløv og Kløfter vil det ofte være nødvendigt at plante sluttede Rækker tvers over Kløften og mellem disse plante-Buste. Jo stejlere Siderne ere og jo dybere Kløften, desto tættere maae de sluttede Rækker gjøres og desto mindre Afstanden mellem dem. Denne kan være fra 5—10 Alen. Ogsaa er det en almindelig Regel, at sætte