Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
343
iuop8, dog ikke mange, og de ere smaae, vel omtrent indtil
Alen hsie. Sletten ljgger i Læ af en hpi Landklit. Paa
et tredie Sted saaede jeg paa samme Maade Tornblad og
Gyvel, som kom i Mængde og staae særdeles godt.
Med Stiklinger paa udsatte Bakkesider har jeg for
nogle Aar tilbage anstillet Forsøg med Vidie-Piil, Pnrpur-
Piil, Saud-Piil, Havtorn og Sand-Rose. Havtornen flod
ikke, hvad den heller ikke ved senere Forsøg har gjort. Af
Sand-Rosen viste der sig vel Skud paa et Par Stykker, men
de vare svage og gik senere ud. Af Vidie-Pilen flog vel
noget over Halvdelen an, men efter 6 Aars Forløb havde de
endnu ikke flndt uden nogle svage Skud, hvorved de netop
holdtes ilive, og Roden var ogsaa maadelig. Purpur-Pilene,
som vare H Alen lange, floge alle an og havde efter 6 Aars
Forløb ret gode Rødder, men kun en lille Top, hvis længste
Green var Alen lang. Sand - Pilen viser sig ikke villig til
at voxe, hvilket vistnok tildeels er en Følge af, at Stiklingerne
kun kunne faaes af tz Alens Længde, hvorhos de ere
meget tynde. I de første 5 Aar stode de ligesom Purpur-
Pilen, men i det 6te udbredte de sig rosetteformtgt med
kraftige Skud og havde da ogsaa udviklet en stærk og god
Rod. Aaret ester havde Toppen en Udbredelse af 3' i
S. V.-N. O. Purpur-Pilett havde kun Grene af hoist 1
Alen. Aaret efter stode de endnu ligesaa og bleve senere øde-
lagte ved Sandflugt.
Af nyere Forssg med Stiklinger kan jeg heller ikke ud-
drage noget tilfredsstillende Resultat. Hyld, flere Pile- og
Poppelarter skyde vel i det fyrste Aar og kunne see ret godt
ud ester Forholdene, men derls gaae de senere ud eller ere saa
svage, at man ikke kan vente sig nogen Anvendelse af dem som
Dæmpningsplanter. Stiklingerne bør gjpres lange, s. Ex.
1 Alen eller mere og sættes ned indtil een eller et Par Tom.
nær Spidsen eller endog lige til denne; thi her er ingen
Fugtighed, som kan bringe dem til at raadne, og jeg har
paa en saadan Stikling, som havde staaet 1 Aar, fundet
Trevlerødder af indtil 6" Længde paa hele dens Længde fra