Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

356 foretrække, men iscerdeleshed i et raat Klima og en mager Jordbund. Gaae vi nu over til at underspge, hvorledes de Skove ville blive, som vi kunne opelske i Klitten, saa bliver dette rigtignok en vanskelig Undersøgelse, da vi ingen Erfaring have for os. Men at der kan voxe Træer i Klitten, er afgjort, det har jeg selv erfaret; men naar man ikke ved Skov vil forstaae Krat, saa kan kun Tiden lære, hvad Skoven bliver til. Vi have seet, at Træer, som ere udsatte sor Vinden, boie sig stærkt for denne, idet deres Kroner danne en Vinkel mod Horizonten af 11—21"; vi have ogsaa seet, at Sandene paa Vindsiden ikke danne en horizontal Flade, men et Skraaplan med en Heldning af 8 -i. 12 til 14 a 26 o. Heras sremgaaer da, at Klittens Vindside har omtrent samme Heldning som Træernes Krone. Som Følge heraf kan det ene Trce ikke afgive Læ for det andet, og altsaa den ene Række ikke blive høiere end den anden opad Skraaplanet, saaledes som vi have seet, at Tilfældet er paa en horizontal Flade. Som Følge heraf, i Forbindelse med de øvrige ugunstige Forhold, vil man ikke kunne opelske Skov paa Sandenes Vindside ialmindelighed. Fprst naar et betydeligt Mulddcekke er dannet, kan der blive Tale derom, og selv da vil den dog kun blive as Underordnet Betydning som Skov. Hvor Forholdene derimod ikke ere saa ugunstige, kan der nok opelskes Skov. Vi see det i de hollandske Klitter, i de preussiske, tildeels paa Bornholm og endeligere, hvor For- holdene meest ligne de jhdske Klitters, paa Flhvesandene ved Tidsvilde; det vilde derfor være urimeligt at paastaae, at det ikke lod sig gjpre her, men man maa kun ikke gjpre sig for store Forventninger. Boitard, „Uunuel 6u (lultivatsur- k'orostier 1834", siger, at det vilde være en stor Vildfarelse at troe, at Fyrren skulde opnaae Fuldkommenhed selv paa dm ufrugtbareste Jordbund, som man ofte hører sige; den kan nok leve og vegetere i en lang Aarrække, men den giver ikke stor Fordeel, og sl'Mdt den er den Træart, som bedst passer sig