Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
372 vil det være rigtigst at plante dem efter Klittagplantningen; thi da denne foretages i gravede Huller, ville Trceplanterne lettere kunne beskadiges paa en eller anden Maade. De stilles mellem Klittagets Rækker saaledes, at der staae 3 Rækker Klittag mellem hver 2 Rækker Trceplantniug. Herved oil Klittaget vel lide noget, men deels kan man ved at følge mellem Rækkerne gjerne gaae uden at træde paa det, deels lider det heller ikke saameget ved en liden Beskadigelse som Træplanterne, saameget mindre ved denne Plantemaade, som det kommer til at staae fast og dybt, og endeligen er det kun hver 3die Række, der plantes imellem. For at befordre Sammenvoxningen og en stærkere Dæk- ning af Træplanterne, bør de plantes afvexlende i hver Række, saaat ikke flere Planter as samme Art komme til at staae ved Siden af hverandre. Planter man f. Ex. i fyrste Række Gyvel, Bukketorn, Tornblad, Havtorn o. s. fr., maa man i anden Række begynde med Bukketorn og ende med Gyvel, i tredie Ncekke begynde med Tornblad o. s. v. Denne Anord- ning gjcelder dog kun, naar Rækkerne ere Ugelange eller gaae Ugelangt frem mod den Ende, man begynder fra; er dette ikke Tilfældet, maa Plantningen afpasses efter Forholdene, for at forebygge en for stor Sammenstilling af eensartede Planter. Færdige med Vindsiden, gaae vi over til Læsiden. Frem- gangsmaaden ved Dæmpningen og Beplantningen er her den samme som paa Vindsiden, kun at man, istedetfor de der nævnte Buskarter, anvender de tidligere nævnte Træarter. Paa de inderste Landklitter, hvor Sandet ofte ikke ligger hoit over den underliggende Leerbund, vilde det være passende at plante Eg. Jeg vil her tilfyie et Par Bemærkninger, hentede fra andre Skrifter, angaaende Klittens Beplantning med Træer. Saaledes siger Pannewitz, at Intet er uhensigtsmæssigere end at befcestige en Sandflade med Sandgrcesser, for deri at op- elske Skov. I en aldeles løs Sande voxer Fyrren ulige bedre end i en befcestiget Sandflade, hvilket stemmer med Erfaring. Aarsagen ligger i, at Fyrren i det lpse Sand