Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

374 Hans lovpriste Plantemaade kan ikke godt finde Anven- delse i vore Klitter, og nødvendig er den heller ikke for Hvid- Ellen; iøvrigt viser Ellen sig efter denne Fors, som en ægte Sandflugtsplante, idet den taaler en betydelig Tilfhgning af Sand, hvilket dog Fyrren, efter Kranse, ogsaa gjør; derimod siger denne Fors., at Hvid-Ellen er ømfindtlig for N. V. Vinden, især om Foraaret og Sommeren. Begge de nysnævnte Forfattere anbefale at afskære de syge Birleplanter ved Noden-, da de saa skyde godt igjen. Pannewitz anbefaler det samme for Hvid-Ellen og for Birken, selv om Planterne ikke ere syge, naar de have staaet 2 a 3 Aar. Paa Grund af Løvtræernes stprre Reproduktionskraft vilde de uncegteligt være mere at anbefale til Klitdyrkning, end Naaletræer, men da de ikke saa godt trives i reent Sand, nødsages man til fortrinsviis at anvende disse. Hvid-Ellen er det af vore Løvtræer, som sikkert bedst vil lykkes, og den har derhos den store Fordeel at skyde mange Rodskud. Birken kan ogsaa nok voxe i Sand, men paa de hvie Klitter vil den dog neppe kunne maale sig med Hvid- Ellen. Skjsndt det paa en mager Bund synes rimeligere at plante meget vidt end tcet, fordi en større Mængde Træer fordre en stprre Mængde Næring, hvorfor færre Træer maatte næres bedre paa samme Flade end flere; saa anseer jeg det dog for rigtigst, ikke at plante i større Afstand end angivet, fordi det er af Vigtighed, at Bestanden sluttes saa hurtigt som muligt. Derved beskyttes Klitten, det ene Træ læer for det andet, Sandfladen erholder et større Lyvafsald og bliver bedre beskygget, hvorved Humusdannelsen befordres, og Sandet be- holder større Fugtighed. Dette befordrer Plantens Væxt, og naar Træerne blive for tætte, tages de overflødige bort. Ved Røddernes Forraadnelse og ved den af de fældede Træer af- givne Løvmasse tilbagegives Klitten, hvad Træerne have be- røvet den, og gjøres frugtbarere for den tilbageblivende Bestand, end den vilde have været uden Træer.