Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
376
Klitholme, som sindes i Klitten, neppe sikkrere og billigere
blive dækkede. Jeg er overbeviist om, at havde man for et
halvt Aarhnndrede siden begyndt dermed, vilde mange Sande
have været tæt bevoxede, som nu ere aabne. Ere Sandpilene
smaae og gamle, burde de Aaret før Aflægningen afskæres; de
give da nnge og kraftigere Skud, som bedre ville egne sig
dertil end de gamle. Og skulde der ingen Planter findes ved
Klittens Fod, vilde det maafkee være hensigtsmæssigt her at
sætte en Række Stiklinger af Sand - Piil og andre Pilearter,
for derved at tilvejebringe Aflæggere, eller saae en Række
Gyvel, Tornblad og Ene.
Skjpndt Aflægningen er bedst at foretage om Foraaret,
kan den dog ogsaa foretages paa hvilkensomhelst anden Tid af
Aaret, saalcenge Jorden er aaben. Den har store Fordele,
idet den ikke alene billigt udfylder ubeskyttede Aabninger, men
ogsaa er sikker, langt sikkrere end Plantning, og den giver paa
en nem Maade Planter til Udplantning. Naar nogle Børn
For- og Efteraar gik Klitteu rundt og ved Aflceguiug søgte at
formere eller udbrede de der vildtvoxeude træagtige Planter
paa Sandene, vilde disse derved efter endeel Aars Forløb
blive kjendeligt bedre bevoxede, og den Sum, som dertil blev
anvendt, vilde sikkert ikke paa nogen fordeelagtigere Maade
forrente sig.
Efter at have omtalt Sandene og lært, hvorledes de
skulle behandles, ville vi endnu med et Par Ord omtale Klit-
sletterne. Disse vedkomme vel ikke Klitvcesenet, da Regjeringen
har overdraget dem til Private; men det er en stor Feil, at
Regjeringen ikke har beholdt dem, og jeg troer det er en Feil,
ikke at bringe dem tilbage under Klitvcesenet. Sletterne ere
aabenbart frngtbarere end Sandene, eller de ere ikke saa
ufrugtbare, og at dyrke dem med Skov vilde lønne sig langt
bedre end at dyrke Bakkerne; men sor Bonden have de altfor lidt
Værd. For at bringe nogen Fordeel ud af dem, mere end
nu skeer, en Fordeel, som kun bestaaer i at wire nogle Faar eller
at slaae noget Lyng og daarligt Græs paa dem, maatte de
nemlig udgraves, forat det overflødige Vand kunde bortledes,