Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

390 Fig. 22 . Et Tversnit as samme Bakke som Fig. 21 fra Havet mod Land, med det gamle Gronsvcerlag og dets Fortsættelse af frist Grønsvær (Slette) a. Men her er Klitten ikke gjennem- brudt, derimod er det gamle Gronsvcerlag gjennembrudt bag Klitten, og Vandet, hvis Lob Pilene betegne, lober fra Sletten gjennem Brudet, for derfra at sive gjennem det underliggende Sandlag og risle ned ved Enden af Bakken over Leerlaget. Fig. 23 . En Klittagplante, som tænkes staaende paa Klittens Grund- flade og ved Sandflugt og Forgrening efterhaanden har ud- viklet sig til Klittens nuværende Overflade a s. Man seer saa- vel Plantens Straae eller Mellemstokke med deres Led (Kncee), som de utallige Rødder, hvoraf Klitten i hele dens Dybde er gjennemflettet. Det er disse Mellemstokke med Nødder, som kaldes Sli, naar de blive blottede af Vinden og saaledcs hængende bedække Klittens Sider som et Net. Fig. 24 . Hoideprofil af Landtungen og den unge Klit ved Agger i Aaret 1849, taget i en Linie fra Havet til 50 Alen osten for Dæmningen (Klitten). -> Sommerstokken, b Vinterstotten, eclo Klitten. Fig. 25. Profil af en ung Klit eller Dæmning, saaledcs som ven bør anlægges. a cl Vreden, ab For- eller Vindsiden, ett Bag- eller Læ- siden, b o Ryggen (Kappen), k Hoiden. b o — ti, a e — 10 li, cl s — 3 li- Fig. 26 . En Plantestof. Fig. 27 . Enden af en ung Klit ved Agger, saaledcs som Vandet ved en Stormflod i sit Lob forbi og omkring den har afrundet den. ab den østre Fod, o cl Ryggen, dvlcigk den Linie, som Bandet har dannet ved at bortstære endeel af Vestsiden og Enden. Fig. 28 . Et Træ, hvis Top viser Nordveftvindens Indflydelse paa Kronens Dannelse ovenfor det Læ, som det foranstaaende Dige kan yde.