Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

25 masse har udbredt sig jevnt til et mod Grændsen temmelig tyndt Lag, med glat horizontal eller vel endog noget konkav Overflade, lig Havstokken. Den Linie, som betegner den op- skydende Bølges Grændse kaldes Bølgelinien eller Bølgens Grcendselinie. Efterat Bølgen har naaet denne Linie, falder den tilbage nedad den skraa Havstok imod den kommende Bølge, som derved enten ganske eller tildeels standses, naar den tilbage- løbende Vandmasse er stor i Forhold til den. Ved den tilbagegaaende Bolges Fald i Havet forplanter Virkningen heraf sig et vist Stykke fra Land, indtil den møder en fremadgaaende Bølge, som ophæver Virkningen, hvorved den selv lider en Standsning. Ved dette Sammenstød og deraf følgende Stilstand i Vandmassen, faaer det Sand, som indeholdes deri, Tid til tildeels at bundfældes, og derved opstaaer den indre Revle. Da Aarsag og Virkning altid er den samme, følger ogsaa, at Revlen altid maa ligge ligelangt fra Land, og at den altsaa flhtter sig i samme Forhold som Kysten bortskylles. At Bækkenet mellem Land og Revlen er dybest ved denne, hidrører sandshnligviis fra den mod Revlen overflyttende Bølge, som ved sit Fald ved huns Fod udskyller Bunden. Naar Søgangen er stærk, bortsthlles endeel af Sandet, og Revlen kommer til at ligge dybere under Vandfladen; med godt Veir og ingen Søgang tillægges der atter Sand, og den bliver altsaa høiere. Vi have seet, at Bølgen, naar den støder mod Land, reiser sig iveiret, hvorved endeel af det Vand, som staaer foran, paa Grund af Kohæsionen, følger med, hvilket tydeligt sees, naar et Legeme flyder paa Vandet, da dette saa føres med. Selv en Baad kan paa denne Maade trækkes iveiret, saaat den styrter over. Fiskerne sige da, at Bølgen suger Baaden til sig. Ved denne Reisning af Bølgen rives den saa stærkt mod Havstokken, at Sand og selv Smaastene hæves op over Vand- fladen, og det Sand, som saaledes løsskhlles, deels af Hav- stokken, deels af Revlen og Havbunden, følger nu med Bølgen,