Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

28 Naar en Bølge løber op imellem to ncerstaaende Bakker eller i en Bugt af en Bakke, løber den sammen i Bner fra begge Sider og koncentrerer Kraften i Midten, hvor Buerne Fig. 9. Havet. a a Bakker, abe den paraboliste Linie, som en Bslge danner, naar den lober ind mellem lv Bakker. gaaer det 30-60 Al. (64 Al. observeret); men Havet kan ogsaa støde sammen. Disse Buer ere elliptiske eller rettere paraboliste. Ligger der en Gjenstand bagved Bak- kerne , angriber Bølgen denne og danuer enten en Skaarbrink eller, hvis Gjenstanden bestaaer af en seigere Masse, f. Ex. Leer, en Hule lig en Bagerovn. Bølgeflaget ved Vester- havet gaaer ialmindelighed 10—20 Al. op paa Hav- stokken, men ved Storm er det høieste, jeg har være saa roligt og med speilklar Overflade, at der kun mærkes en svag Dhnning, og da er Bølgeslaget kun et Skvalp, som naaer lidet ovenfor Vandstanden. Vandvexel og Stormfloder. Vandvexel, Tidevand eller Ebbe og Flod spores, saavidt mig bekjendt, vel i Dsterssen ved en Forandring eller Vexlen af Strømmens Retning, der dog ogsaa tildeels kan hidrøre fra Vinden, men ikke ved nogen Stigen eller Falden af Vand- standen; derimod finder en virkelig Vexlen af Vandstanden Sted i Kattegattet, hvilken hidrører fra Vesterhavet, hvor Ebbe og Flod paa sine Steder er meget betydelig. Ved Agger findes der knn Spor deraf, saa at Floden oftest knn er kjendelig ved en raskere, stærkere og mere larmende Bevægelse af Bølgerne, medens en egentlig Stigen og Falden sjelden er mærkelig, vel ogsaa en Følge af, at Stranden ikke