Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
32 nedstyrtede og Mennesker og Dyr begravedes i Bølgerne. 1164 og 1170 indtraf ogsaa to stærke Floder, hvorved baade Klitter og Kysten bortskylledes betydeligt. I det 13de Aar- hundrede haves Beretning om 32 Stormfloder; derimod have deres Tal i det 14de og 15de Aarhundrede ikke været saa stort, og saavldt mig bekjendt haves kun 5 betydeligere i dette Tids- rum, af hvilke en i Aaret 1421 gjennembrød Klitten ved Petten i Holland og 400 Mennesker druknede i Kirken. I det 16de Aarhundrede anføres 7 og i det 17de Aarhundrede 11 betyde- ligere Floder. I forrige Aarhundrede indtraf 6 Floder, af hvilke eil ifølge „Pontoppidans Danske Atlas" i 1760 jevnede Klitterne ved Harboøre, men i dette Aarhundrede have vi kun havt 2 store Floder, hvorimod vi have havt en Mængde mindre, som, om de end ikke anrette almindelig ødelæggelse, dog gjøre Khften og Klitten Skade. Saaledes anføres i „Ribe Amts Beskrivelse, 1830," at 9 fladelige Vandfloder have anrettet meer eller mindre ødelæggelse fra Aaret 1818 (den store af 1825 ikke iberegnet), og siden 1840 er Havet 6 Gange steget høiere end ved sædvanlige Hoivande, hvilke oftere have fundet Sted, men de httre kun deres Indflydelse paa selve Kysten og tildeels paa Klitterne, udeu at anrette Skade paa tilstødende Ejendomme, endsige udbrede dem i videre Omfang. Større Floder gjentage sig i det Hele kun hvert 15de, 20de til 30te Aar, og de usædvanligt store, som udbrede Skræk og ødelæggelse i en vid Omkreds, indtræffe kun een Gang i hvert Aarhundrede. Foruden den egentlige Vandstand ved Stormfloderne reise Bølgerne sig til en vis Hvide, og det er sornemmeligt dem, der gjpre Skade paa Klitter og Dæmniuger. Det hpieste, hvortil Bølgeflaget er uaaet her ved Agger i min Tid, er 9' over Havets daværende Vandstand, som var 4' over daglig Vandstand, altsaa 13^ over deune. s)eg troer vel en auden Gang at have iagttaget en Høide af Bølgeslaget indtil 10^', meu er ikke vis derpaa. Efter »calancl, ULMtlleicjins tot leenttis 6er Uz'lcsbottvv en 266W6rin8leuns6, 1833,« kan Bølge- flaget antages at naae en Høide over Vandstanden af 2,5 el. eller omtrent 8', dog vil man have bemærket en Hvide af