Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

34 Stranden og Forstranden. Efterat vi saaledes have lært Havet at kjende, ville vi nu nærmere undersøge Landet. Det som ligger Havet nærmest er Havstokken eller Stranden, og efter den følger Forstranden. Havstokken er ikke den samme hele Aaret. Om Vinteren, da Havet i Reglen er høiere, paa Grund af hyppigere Storme, danner det en Havstok høiere oppe end den om Sommeren dannede; hiin, som er fjernere fra Havets Middelstand, kaldes Vinterstokken, denne Sommerstokken. Den Flade, som ligger mellem Bølgerummet og Klitten, kaldes Forstranden, hvis den bestaaer af Sand og Gruus, og Forlandet, hvis den bestaaer af Eng eller andet bevoxet Terrain. Det forudsættes tillige, at Fladen er saa lav, at den kan beskyttes af Højvande, thi ellers bliver den Bakke. Jo bredere Forstranden er og jo lavere den er, desto høiere og hyppigere kunne Høivande og Bplgeflag overskylle den, og desto mere Sand afsættes der. Ved Vesterhavet gives der ikke nogen egentlig Forstrand, undtagen paa enkelte Steder, f. Ex. paa Landtungen mellem Havet og Llimfjorden, hvor en kunstig Klit er bleven anlagt; vi kuune derfor betragte dem under Eet, saameget mere som Havstokken tildeels er beskreven, og Forstranden, forsaavidt der findes nogen, er af samme Beskaffenhed som hiin. Deres Brede eller det Nnm, som ligger mellem Havet og Klitten, er noget forskjellig og heller ikke altid lige stor, idet Havet engang kan bortflylle af Havstokken og derved gjore Fladeu smallere, en auden Gang bortskhlle af Klitten eller lægge til Havstokke«, hvorved den bliver bredere. Man kan antage hele Vreden fra 100—300 Alen. Bølgerummet og Forstranden kaldes ogsaa her med det fælleds Navn Stranden, og da vi ville beskrive dem samled, ville vi for Kortheds Skyld frem- deles betjene os af dette Navn. Strandens Bestanddele bestaae meest as Sand og Gruus, ofte af en stor Mængde smaae og større Stene af ind- til 6, 8 ä 9" Størrelse, men oftest langt mindre. Stenene ere deels rullede Granit- og andre lignende Stene, deels Flint