Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
40 den strækker sig langs hele Vestkysten af Jylland, er der dog et Par Steder, hvor den er afbrudt af Leer- og Kridt- masser, som støde umiddelbart til Forstranden, og vi ville derfor først betragte disse lidt nølere, nden dog at opholde os længe derved. Efter Hr. Professor Steenstrup er Underlaget ved Skagen og en Strækning shdefter Strandsattd, og i dette sindes et Indlag af fiint, glimmerrigt Leer af faa Tommers Tykkelse. Dette Underlag hæver sig over Stranden og bækkes af Klit. Det næste Punkt, hvor vi møde en fremmed Masse er ved Thorup. Herfra og til Roshage, omtrent 5 Mile, bestaaer Underlaget af Kalk (Liimsteen), dog er dette nok dækket af Klit, undtagen ved Bulbjerg og Hanstedholm, hvilke Punkter tildeels ere blottede, eller ialtfald kun dækkede af et svagt Sandlag. Hanstedholm er det næsthøjeste Punkt paa denne Strækning og uaaer en Høide af 154' over Havet. Ved Bulbjerg er det Mærkelige, at der i Havet staaer en Blok afreven af Bakken, aldeles isoleret, vel omtrent et Par Bøssestud fra Land, trod- sende baade Mennesker og Havets Vrede. Den staaer som en rund, i Toppen noget tilspidset Støtte, som intet Menneske kan bestige. I Vandgangen er den af Bølgeflagene afslidt noget, hvorved den faaer ligesom en Hals. Denne Kalkblok fører Navn af S karre klit. I en Huulning i deus Top havde et Par Ravne i mange Aar opflaaet deres Bo, de eneste levende Væsener, som, siden dens Losrivning fra Moderstammen, have betraadt den, og deres Rede er vistnok den eneste, som fandtes paa hele Vestkysten; nu troer jeg ikke den er der mere. Det gjorde et underligt Indtryk, naar man fra Laud saae denne ingenlunde svære Støtte ene og forladt at staae der i Havet, trodsende selv de voldsomste Bølgers Raseri og trygt beskcermende sin lykkelige Familie, som i Tillid til dens Styrke der havde opflaaet sin Bo. Fra Hanstedholmen træffe vi nn ikke andet end Klit, før vi naae Lodberg Sogn, men her afløses den af en Leerbakke, som strækker sig herfra til Agger gamle Kirkebakke, hvilket er det sydligste Punkt af denne Bakkercekke, som omtrent er —§