Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
at forene sig dermed, dannes meest den nævnte Sandsteen, som
altid er lagdeelt.
I Leret sindes undertiden Brudstykker af Glimmerskifer
af en Haands Størrelse, indsprængte gjennem hele Massen
med brnne Granater af en lille Erts Størrelse.
Det er iovrigt vanskeligt at iagttage Leiringsforholdene,
da Bakkerne bestandigt styrte ned og det Nedstyrtede dækker
Bakkesiden, hvorved Iagttagelsen hindres. Hertil kommer ogsaa,
at Lagene ikke ligge horizontalt paa hinanden, men ofte ere
skudte op mellem hinanden, saa at de endog undertiden staae
ttæsteil lodrette. Saaledes som her beskreven er den hele Bakke-
række beskaffen, med Undtagelse af et eneste Sted uuder Tolbøl
Klit, hvor Bakken paa omtreut 50 Alen er af en anden
Natur. Her staaer nemlig en Blok af 15'Høide, dækket af et
15^ mægtigt stenet Rødleerlag. Delme Blok bestaaer as en
meget fiin Leer, særdeles rig paa Glimmer, der som smaae
Blade er tæt strøet gjemiem hele Massen. I vaad Tilstand
er deu af en sort Farve, hvorved deu i lidt Afstand faaer Ud-
seende af Steenkul, og formodentlig hidrører Farven ogsaa fra
Kul. Massen er vaad fidtct og klæget, tør derimod graa, og
lagdeelt i meget tyttde Plader eller Lameller. Den bruser ikke
med Syre. Dens sorte Farve har givet den Navn af den
sorte Knop.
Omtrent 3 Mile Syd for Agger træder Leret atter frem,
og vi finde her ett Batkerække af omtrettt 1 Miils Længde,
hvis hoieste Punkt, Bovbjerg, er 192'. Deil bestaaer af
Leer eller Mergel, men noiere kjender jeg deu ikke. Herfra
indtil Hjertiug Fjord pudes kun Klit, og her ophorer Klit-
formatiouett paa Jyllands Vestkyst.
Bed saaledes at have gjemlemgaaet Jyllands Vestkyst have
vi stødt paa tre forskjellige Formationer, uemlig: Kridt-
for m a t i o u e u (Liimsteeu), Bruuukulsformati ouen (hvortil
jeg autager deu sorte Kuop hører) og Nullesteensforma-
tioneu (Leer- og Mergelarter). Men det er ikke disse Forma-
tioner, der skulle være Gjenstaud for vore Betragtninger, og de
ere derfor ogsaa kuu løseligt omtalte, idet de danne Underlaget