Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
43 at forene sig dermed, dannes meest den nævnte Sandsteen, som altid er lagdeelt. I Leret sindes undertiden Brudstykker af Glimmerskifer af en Haands Størrelse, indsprængte gjennem hele Massen med brnne Granater af en lille Erts Størrelse. Det er iovrigt vanskeligt at iagttage Leiringsforholdene, da Bakkerne bestandigt styrte ned og det Nedstyrtede dækker Bakkesiden, hvorved Iagttagelsen hindres. Hertil kommer ogsaa, at Lagene ikke ligge horizontalt paa hinanden, men ofte ere skudte op mellem hinanden, saa at de endog undertiden staae ttæsteil lodrette. Saaledes som her beskreven er den hele Bakke- række beskaffen, med Undtagelse af et eneste Sted uuder Tolbøl Klit, hvor Bakken paa omtreut 50 Alen er af en anden Natur. Her staaer nemlig en Blok af 15'Høide, dækket af et 15^ mægtigt stenet Rødleerlag. Delme Blok bestaaer as en meget fiin Leer, særdeles rig paa Glimmer, der som smaae Blade er tæt strøet gjemiem hele Massen. I vaad Tilstand er deu af en sort Farve, hvorved deu i lidt Afstand faaer Ud- seende af Steenkul, og formodentlig hidrører Farven ogsaa fra Kul. Massen er vaad fidtct og klæget, tør derimod graa, og lagdeelt i meget tyttde Plader eller Lameller. Den bruser ikke med Syre. Dens sorte Farve har givet den Navn af den sorte Knop. Omtrent 3 Mile Syd for Agger træder Leret atter frem, og vi finde her ett Batkerække af omtrettt 1 Miils Længde, hvis hoieste Punkt, Bovbjerg, er 192'. Deil bestaaer af Leer eller Mergel, men noiere kjender jeg deu ikke. Herfra indtil Hjertiug Fjord pudes kun Klit, og her ophorer Klit- formatiouett paa Jyllands Vestkyst. Bed saaledes at have gjemlemgaaet Jyllands Vestkyst have vi stødt paa tre forskjellige Formationer, uemlig: Kridt- for m a t i o u e u (Liimsteeu), Bruuukulsformati ouen (hvortil jeg autager deu sorte Kuop hører) og Nullesteensforma- tioneu (Leer- og Mergelarter). Men det er ikke disse Forma- tioner, der skulle være Gjenstaud for vore Betragtninger, og de ere derfor ogsaa kuu løseligt omtalte, idet de danne Underlaget