Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
60 af deus Styrke endog deelviis nødes til. Under saadanne Forhold kunde en Klit maaskee nok opstaae, men vi fjende ikke en saadan Sandflugt og maae derfor forklare os Klittens Dannelse paa en andeu og mere uaturlig Maade. Vi have viist, at ligesom vore Kyster fortiden ere bevoxede med adskillige Strandplanter, saaledes har den vestjhdske Kyst ogsaa været det i hiin Oldtid, før Klitdanuelseu begyndte, og den er det jo endun. Af disse Planter bleve deels Rodoer, deels Frø førte ind over Slettelandet, saavel af Bandet som af Vinden. Her rodscestedes og spirede disse Planter, saa at mau deels traf enkelte Planter, deels større Samlinger, som dannede mindre og større Holme i den store Drk. Mail faudt vel ogsaa sletten hist og her bevoxet med Landplauter. Raar Vinden nu kom med sin Sanddragt, fyldte deu først Moser og Søer, forsaavidt de laae deu iveien, og saavidt det stod i dens Magt. Men hvor den mødte andre Hindringer paa sin Vei, f. Ex. Stene, Ophoiuinger af Jordbunden, enkelte Planter eller Plauteholme, der lod deu sin Byrde falde, thi der faudt ^Laudet Læ og danuede uu eu lideu Forhøluing bag og imellem disse Gjeustaude. De dækkede Planter spirede atter frem og nye opstode paa forskjellige Steder. Derved kunde mere Sand sinde Hvile, og der hvor det engang havde lerret sig blev Massen bestandigt større; thi det er en Egenskab ved de nævnte og flere andre Sanbplanter, at naar de bækkes med Sand, voxe de altid frem igjen og kunue saaledes atter optage mere Sand. Desuden udbrede de sig ogsaa til Siden, og den danuede Klitholm vil følgelig ikke alene tiltage i Høide, men ogsaa i Omfaug. Wien efterhaanden som der dannede sig flere Tuer og større og mindre Klitholme, blev Saudmassen, som hver iscer kunde opfange, ogsaa større. Klittaget og Mare- halmen, som voxe 2 g. 3^ høit, tuune naturligviis opsange en laugt større Niasse L>and, end de audre Planter, som kun blive ttogle Tommer eller en Fod hoie eller tildeels krybe henad Jorden. Som Følge heraf og da disse tillige ere egentlige Strandplauter, som kuu ret kunne trives umiddelbart ved Havet, bleve de andre forkuede af det dominerende Klittag og