Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
Sognefkjel, ere Forholdene ifølge Maalinger fra 1845 noget
anderledes. Ved Grændsen af Agger Sogn, som kun ligger
i Mil Nord for Kirkebakken, er der i de sidste 14 Aar bort-
skyllet 51 Al. af Kysten, o: omtrent 3Z- Al. aarligt; derimod
er der af Leerbakkerue, som her begrændse Stranden, bort-
skyllet 60 Al. eller omtrent Al. aarligt. Ved den u ordlige
Grcendse, mellem Hvidberg v. A. og Steuberg Sogne, er der
i samme Tidsrum kun bortskyllet 35 Al., eller 2z Al. aarligt,
af Stranden, og 6 Al., eller s Al. aarligt, af Klitten. At
der er bortskyllet saalidet af Klitten her, er fordi Stranden
var bred og hpi, da jeg begyndte med Iagttagelserne; nu er
den derimod kun 60 Al. bred, derhos lavere, og som Følge
deraf kau man nu vente en stærk Bortskylling af Klitten. Ved
de andre Sogtte ere Pælene gaaede tabte og derfor ingen
Maalinger anførte, men de ere heller ikke nødvendige.
Skjvndt det saaledes synes, som om Kysten Nord for
Agger og ligeledes Syd for Thhbo-Nøn eller ialtfald Syd for
Bovbjerg deels ikke bortskhlles, deels mindre, saa kan dette
dog ikke være Tilfældet ialmindelighed, naar vi gaae tilbage i
Tiden, thi deels seer man af Ovenstaaeude, at Stormfloderne
hist og her gjore Indgreb i Landet, deels vilde Havet ved Agger
have dannet en dyb Fjord, hvis det var her alene, at Kysten
led, medens hele den øvrige Kyststrækning forblev nbefkaaren.
Og naar vi see hen til, hvad ikke alene Holland har lidt, men
ogsaa Slesvig, saa knnne vi ikke godt andet end antage, at
Jylland har deelt Skjebne med disse to Lande. Hertil kommer
endnu, at der hist og her viser sig Martøro i Klitranden, og
at de gamle Gravhøje efterhaanden komme den nærmere, hvilket
skeer ved Kystens Bortflhlling og alene derved. Vi kunne vel
saaledes ikke godt betvivle, at Jylland har været samme Tab
af Laud underkastet som de sydligere Lande, men vi maae
ogsaa antage, at dette Tab har været desto større, jo længere
vi gaae tilbage i Tiden. Det er nemlig Strømningen fra
den engelske Kanal, som for endeel bidrager til Kystens Bort-
flhlling, og jo mere demie fjerner sig fra huns Udgangspunkt,
desto mindre Kraft vil Strpmniugen have til at angribe Landet;