Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
72 Sognefkjel, ere Forholdene ifølge Maalinger fra 1845 noget anderledes. Ved Grændsen af Agger Sogn, som kun ligger i Mil Nord for Kirkebakken, er der i de sidste 14 Aar bort- skyllet 51 Al. af Kysten, o: omtrent 3Z- Al. aarligt; derimod er der af Leerbakkerue, som her begrændse Stranden, bort- skyllet 60 Al. eller omtrent Al. aarligt. Ved den u ordlige Grcendse, mellem Hvidberg v. A. og Steuberg Sogne, er der i samme Tidsrum kun bortskyllet 35 Al., eller 2z Al. aarligt, af Stranden, og 6 Al., eller s Al. aarligt, af Klitten. At der er bortskyllet saalidet af Klitten her, er fordi Stranden var bred og hpi, da jeg begyndte med Iagttagelserne; nu er den derimod kun 60 Al. bred, derhos lavere, og som Følge deraf kau man nu vente en stærk Bortskylling af Klitten. Ved de andre Sogtte ere Pælene gaaede tabte og derfor ingen Maalinger anførte, men de ere heller ikke nødvendige. Skjvndt det saaledes synes, som om Kysten Nord for Agger og ligeledes Syd for Thhbo-Nøn eller ialtfald Syd for Bovbjerg deels ikke bortskhlles, deels mindre, saa kan dette dog ikke være Tilfældet ialmindelighed, naar vi gaae tilbage i Tiden, thi deels seer man af Ovenstaaeude, at Stormfloderne hist og her gjore Indgreb i Landet, deels vilde Havet ved Agger have dannet en dyb Fjord, hvis det var her alene, at Kysten led, medens hele den øvrige Kyststrækning forblev nbefkaaren. Og naar vi see hen til, hvad ikke alene Holland har lidt, men ogsaa Slesvig, saa knnne vi ikke godt andet end antage, at Jylland har deelt Skjebne med disse to Lande. Hertil kommer endnu, at der hist og her viser sig Martøro i Klitranden, og at de gamle Gravhøje efterhaanden komme den nærmere, hvilket skeer ved Kystens Bortflhlling og alene derved. Vi kunne vel saaledes ikke godt betvivle, at Jylland har været samme Tab af Laud underkastet som de sydligere Lande, men vi maae ogsaa antage, at dette Tab har været desto større, jo længere vi gaae tilbage i Tiden. Det er nemlig Strømningen fra den engelske Kanal, som for endeel bidrager til Kystens Bort- flhlling, og jo mere demie fjerner sig fra huns Udgangspunkt, desto mindre Kraft vil Strpmniugen have til at angribe Landet;