Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

74 fortiden Mængde til at erstatte Tabet, og tilmed opkaster Havet ikke engang saameget Sand paa den smalle Forstrand, som fordres til en saa stærk Klitdannelse. Den maa altsaa have undergaaet en Omdannelse og det er ved den saakaldte Vandring. ** Fig. 11. Ved Klittens Vandring eller ved at Klitten vandrer forstaae vi en Flytning af den selv i sin Heelhed eller af endeel af dens Masse. Naar en Klitmasse nemlig er aaben paa Vindsiden og kun bevoxet paa Toppen eller i Læsiden, blæses Sandet fra hiin over Klittens Top og leirer sig i Læ af denne. Dette gjentages, saa ofte det blæser saa stærkt, at Sandflugt kan opstaae, og Følgen bliver da, at hele Klittens Vestside ester- haanden blæser over og lægger sig i Lce af østsiden, idet der for hver Sandflugt danner sig en ny Flade til Angreb for Vinden. Tilsidst bliver selve Dslsiden, det vil sige den oprinde- lige østside, til Vindside og Klitten er nu flyttet hele sin Brede, saaat den vestre Fod begynder, hvor den gamle østre endte, og denne er flyttet Klittens Brede længere mod Bst. En saadan Klit kaldes en vandrende eller en Vandre-Klit. Panne- witz siger, at det næsten er utroligt, med hvilken Hurtighed en saadan Flytning skeer, men heraf bliver man lige klog, og vist er det, at der er meget stor Forskjel paa Hurtigheden, eftersom Klitten er aldeles aaben i Vestsiden eller meer eller mindre stærkt bevoxet, men dog ikke stærkere, end at Vinden kan angribe den. Dernæst beroer Hurtigheden naturligviis ogsaa paa Vindens Styrke og Hyppighed. Hvorlattgt en saadari Klit kan vandre i en given Tid angives meget forskjelligt og maa ogsaa efter Forholdene være det. Saaledes siger Krause (der Dunenbau auf den Ostsee- Kusten Westpreussens), at hvor Klitten paa sin Vandring moder