Opbevaring af Is og Sne
samt Beretning om nogle indtil Oktbr. 1875 gjorte Iagttagelser

12 Muldjord, gjennemvaad (vandet).... [9] Forholdstal 560 Sand, dito...................__ [20] — 630 Den indre Cylinder alene___________[11] — 650 Den „fugtige" Torvejord var, kort efterat den var op- taget af Mosen, sendt hertil fra Ourupgaard, og henstod der- efter nogle Dage i Sække paa Loftet, men var dog endnu temmelig vaad. Den samme Tørvejord brUgtes ved Forsøget med „gjennemvaad" Tørvejord. Ved de 4 med „gjennemvaad" betegnede Forjog vare Stofferne saa stærkt vandede, at Vandet sivede ud af Zinkkasserne, hvorhos man, naar der paafyldtes Is, vandede Stoffet lidt foroven, hvis det ikke var gjennem- vaadt. — Hensigten var under hele Forsøget at vedligeholde en lignende Fugtighedstilstand, som om Stoffet havde ligget umiddelbart under en Jsdynge. Stærkest fremtrædende ved disse Forsog er den Rolle, som Fugtighedstilstanden spiller. For Savspaaner vope Tallene fra 114 til 170 og 260, for Torvejord fra 116 til 260 og 320, eftersom Fngtigheden tiltager. Af denne Grund vil man indse, at Ledningsevnen for de tørre Stoffer ligeledes maa variere, eftersom disse ere torrede stærkere eller svagere; de to Tal for Bomuld oplyse det samme, og der maa altsaa ikke tillægges de fundne Tal anden Betydning, end at saaledes stillede Forholdet sig ved de gjorte Forsog, hvor alle de „luft- tørrede". Stoffer havde henligget paa samme Loft i nogen Tid, før de prsvedes. Tallet for de tørre Stoffer er angivet nøj- agtig, som det er fundet; for de vaade Stoffer er sidste Ciffer afrundet. Den Forskjel, der er i Tallene for de tørre Stoffer, har med Hensyn til hele Svindet i et Ishus en forsvindende praktisk Betydning. Lad os antage, at Sidesvindet ved Be- flyttelse med 24" Hakkelse er 3" den 1ste Avgust, saa vil det efter disse Tal være 31/2“ ved Beskyttelse med tør Tørvejord; en Forskjel, der næppe vil bemærkes; og det maa altsaa være andre Forhold, som bør afgjore, om det ene eller andet Stof bør vælges. Paa den anden Side vil det indsees, at naar en Landmand har et for ham saa billigt — og tillige godt —