Opbevaring af Is og Sne
samt Beretning om nogle indtil Oktbr. 1875 gjorte Iagttagelser

14 Jeg stal kim oplyse, at det er opgivet mig, at i et Ishus, hvor den indre Beholder var as 3" Planker, beflyttet med Risflaller, var Kassen raadden efter 10 Aars Forlob; i et andet, kon- strueret paa samme Maade, holdt Kassen i 20 Aar; i et tredie, hvor der var isoleret med Torvejord, var Kassen fnld- ftændig raadden efter 7 Aars Forlob. Ejeren af dette har derefter for 10 Aar siden bygget sig et nyt Ishus, hvortil han har brugt Boghvedeavner, og Trækassen er endnu i god Stand. Medens Sporgsmaalet, om man ikke med et i det mindste ligesaa godt Udfald kunde have anvendt Hakkelse eller Avner, næppe kan besvares, forekommer det mig, at der er Rimelighed for, at Beholderen maatte knnne holde sig længere, naar Ishuset indrettedes saaledes, at man f. Ex. hvert andet Aar enten kunde forny Stoffet eller tørre det brugte, og samtidig sørgede for, at Kassen blev torret og vel renset for Mug. Naar Ishuset har to Rum, kan dette vexelvis finde Sted hvert andet Aar for eet Rum, og det vil ikke være forbundet med stor Ulejlighed, naar der tages det tilbørlige Hensyn hertil ved Husets Bygning. Af Tallene for „gjennemvaade" Stoffer fremgaaer det, at Bundsvindet, naar Isen lægges umiddelbart paa Stoffet eller paa Jorden, ikke forringes ved Paakjorselen as et Sandlag, hvorimod Tørvejord og i en noget større Grad Savspaaner ville formindfle Bundsvindet; men derer dog nogen Rimelighed for, at den stærke Sammenpresning under Isen vil forøge Barmeledningsevnen noget. Ret mærkeligt synes det at være, at Tallet for „gjennemvaad" Sand næsten er lige saa stort som for „ingen Beskyttelse"; men det maa ikke oversees, at den ydre Luft her virker paa Overflader af forfljellig Størrelse. Isen i de smaa Cylindre var altid efter en Uges Forlob bleven til en sammenhængende Masse, der tydede paa en Sam- menfrysniug, og det ligesaavel naar der brugtes toende som frossen Is. Ved nogle Forsog lagde vi et Metalnæt, ved andre en stor Metalplade i Va" Afstand fra Bunden over Afløbshullet, og vi saa umiskjendelige Tegn paa, at der paa Bunden under