Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader
Forfatter: N.J. Fjord
År: 1888
Forlag: J. H. Schultz
Sted: København
Sider: 62
UDK: 637.1
A. Almindelig Oversigt over Forsøgene 1872-87.
B. Fordringsforsøg med Malkekøer i Vinteren 1887-88.
(Afsnit B. er Uddrag af en under Udarbejdelse værende Beretning fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg).
Foredrag ved den nordiske Landsbrugs-Kongres den 12te Juli 1888.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
Den Halmmængde, der fortæredes, findes opført i Tab.
IX. I Forberedelsestiden fik Køerne samme Mængde af
Kraftfoder og Hø som i Begyndelsen af Forsøgstiden, nem-
lig 8 Pd. og desuden fik alle 3 Hold. 18 J?d. Roer, nemlig 9
Pd. Runkelroer og 9 Pd. Turnips daglig. Ved Overgangen
fra Forberedelsestid til Forsøgstid mistede altsaa Hold K i
pøbet af 10 Dage efterhaanden 18 Pd. Roer, hvorimod de
to andre Hold fik et yderligere Tilskud af 18 Pd. Roer, og
hvert Hold fik nu sin Slags Roer.
Med Hensyn til Resultaterne for hver enkelt Periode
af de paa selve Wedellsborg foretagne Undersøgelser hen-
vises til Tab. I.
Ser vi nu først paa Tallene for de sidste 10 Dage af
Forberedelsestiden, saa ere Tallene for Mælkens Mængde og
tor dens Fedme fra de tre Hold vel ikke fuldstændig ens —
at naa dette maa jo betragtes som en Umulighed, — men de
staa hinanden saa nær og have ligeledes staaet hinanden
saa nær i de foregaaende Dage af Forberedelsestiden, at
Holdene maa betragtes som værende udtagne med til-
strækkelig Nøjagtighed.
Betragte vi dernæst de i sidste Linje opførte Gjennem-
snitstal for pCt. Fedt i Forsøgstiden, saa ses vel her at
Hold T. har 3.34 pCt. Fedt, medens Hold K. kun har 3.25,
hvilket altsaa bliver 0.09 pCt. til Fordel for Hold T. Men
det vil tillige ses, at der er en. lignende Forskjel i Fedmen
af Mælken for de samme to Hold i de sidste 10 Dage af
Forberedelsestiden, da Holdene fik ens Foder, saa at den
ringe Overvægt i Fedmen for Mælken fra Hold T. alene af
denne Grund ikke tør tilskrives en Virkning af Roefoderet,
hvad Resultatet fra de andre Gaarde yderligere bekræfte.
Derimod er der en bestemt Forsk] el i Mælkemængderne til
Fordel for Roeholdene, nemlig naar der gaas ud fra Hold
K., omtrent 2 Pd. daglig pr. Ko, og noget nær ens for begge
Roehold. Hvad jeg dog her særlig vil henlede Opmærksom-
heden paa, er den saa vel i Forberedelsestiden som i selv©
Forsøgstiden fra Periode til Periode aftagende MælI<a-
mængde. Det er ganske vist ikke noget nyt, at Mælke-