Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader

49 paa Mælkens Indhold af Fedt eller af andre Stoffer, i det mindste ikke en Indflydelse, der har praktisk Betydning. Tallene for Fedt og for Æggehvidestoffer for de tre Hold K„ R. og T. variere saaledes ikke paa nogen Gaard over 0.1 pCt., og i Gjeiinemsnit for de 3 Gaarde med 3 Hold Køer blive Gjennemsnitstallene for Fedt nøjagtig ens med 3.18 pCt.? og for Æggehvidestofferne bliver Forsk] ellen kun 0.04 til Fordel for Tumipsh.old.et I Tallene for Mælkesukker er paa alle fire Gaarde med Runkelroehold en ringe Overvægt til Fordel for dette Foder, men denne Overvægt er dog i Gjennemsn.it for de tre Graarde kun 0.12 pCt. og paa den fjerde G-aarcl endnu mindre. Hvis denne lille Forskjel er andet end en Tilfældighed saa er her vel en Antydning af, at det mest sukkerholdige Foder (jfr. Tab. XI.) liar givet den sukkerrigeste Mælk, men nogen praktisk Betydning har denne ringe For- skjel dog ikke, særlig naar der ikke laves Myseost. Naar bortses fra disse ubetydelige Forskjel kan det ikke paavises, at Tilskudet af Roer har bevirket nogen Forandring i Mælkens kemiske Sammensætning; og navnlig har den Formodning, som man kan høre udtale, at et Tilskud af Roer maaske nck bevirker en Forøgelse i Mælkemængden, men samtidio- vil det som vandholdigt Foder bevirke, at Mælken bli- ver tyndere (magrere), aldeles ikke fundet Medhold ved disse Forsøg. Det, at Roefoderet paa 5 Gaarde ikke har kunnet paavises at have haft nogen Indflydel&e paa Mælkens kemiske Sammensætning, forekommer os at være et ikke uvigtigt .Resultat. Det, der altsaa særlig bliver at undersøge, er, om Roe- foderet har bevirket en Forøgelse dels i Mælkemængden og dels i Køernes Legemsvægt. Men før vi gaa over hertil, ville vi dog i Tab. VII. give en Oversigt over Gjennemsnits- tallene af de udførte Analyser over Mælkens Sammensætning Morgen og Aften (Blanding fra alle Hold jfr. Tab. IV) paa alle 5 Gaarde. Det er ved Malkningen af Forsøgskøerne paa alle Gaarde paaset, at Malkningen er begyndt paa det aller nærmeste paa samme Klokkeslæt Morgen og Aften. Dette kunde nemlig naas, selv om Malkningen af Gaardens 4 C