Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader

Forfatter: N.J. Fjord

År: 1888

Forlag: J. H. Schultz

Sted: København

Sider: 62

UDK: 637.1

A. Almindelig Oversigt over Forsøgene 1872-87.

B. Fordringsforsøg med Malkekøer i Vinteren 1887-88.

(Afsnit B. er Uddrag af en under Udarbejdelse værende Beretning fra den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg).

Foredrag ved den nordiske Landsbrugs-Kongres den 12te Juli 1888.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 72 Forrige Næste
51 egne Køer paabegyndtes til lidt forskjellig Tid, idet Malke- pigerne først paa dét bestemte Klokkeslæt bleve satte til at malke Forsøgskøerne, som derefter altid malkedes i samme Orden. Klokkeslættet for Malkningens Begyndelse ved hver enhelt Malkning er derhos opført i vore Forsøgsjour- naler. Der foreligger altsaa lier Undersøgelser af Morgen- og Aftenmælk i Løbet af ca. to Vintermaaneder fra fem Gaarde med , to Malkninger daglig og med — saavidt dette i Praxis vel kan tænkes gjennemført — 12 Timers Afstand mellem Malkningerne. Gjennemsnitsresultaterne af disse Forsøg lindes i Tab. VII. Betragte vi nu i Tab. VII. først Tallene for Mælkens Fedme, se vi, at paa to Gaarde, Rosvang og Wedellsborg, har der kun været ringe Forskjel paa Mælkens Fedme Mor- gen og Aften, det ene Sted til Fordel for Aftenmælken (med 0.02 pCt.), det andet til Fordel for Morgenmælken (med 0.05 pCt.); men paa de tre andre Gaarde har derimod Aftenmæl- kens Fedtprocent Overvægten med henholdsvis 0 16—0.30 og 0.25 pCt. Det er bekjendt nok, a.t Aftenmælken som Regel er federe end Morgenmælken, hvad der da ogsaa stemmer med de ikke faa Iagttagelser herover fra vore tidligere For- søgsrækker, men dette staar ofte i Forbindelse med, at der er en kortere Tid mellem Malkningen fra Morgen til Aften eller, hvor der malkes tre Gange daglig, fra Middag til Af- ten end mellem Aften og Morgen. Ved nærværende For- søgsrækker har Tiden mellem Malkningerne som anført været meget nær ens. — (At Mælken i det Hele er paafaldende mager og efter det paa hver Gaard indvundne Smørudbytte at dømme magrere end Mælken fra hele Gaardens Besætning, staar utvivlsomt i Forbindelse med, at vi til vore Forsøg- ålene havde Mælk fra nykælvede Køer). Tallene for Ægge- hvidestoffer og Mælkesukker i Morgen og Aftenmælk ere meget nær lige store og det ej blot i Grjennemsnit fra alle Gaarde, men ogsaä paa hver enkelt Gaard. Der er ganske vist en ringe. Forskjel i Æggehvidestoffer til Fordel for Af- tenmælken paa hver enkelt Gaard, men i G]emiemsnit er den kun 0.03 pCt., altsaa forsvindende. Det er saaledes kun i 4*