Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader

53 drages Slutninger om Roefoderets Indflydelse herpaa. maa man kjende Tallene for Mælkemængden i Forberedelsestiden, da alle tre Hold fik ens Foder. Disse Tal findes derfor an- givne først i Tab. VIII. for de to sidste Perioder af Foibeie- delsestiden. Disse Perioder have ikke nøjagtig ens Længde, hvad der er ligegyldigt for Forniaalet veel Forberedelsestiden, hvilket kun var, at vi kunde komme til Klarhed over, om de enkelte Hold fulgtes ad med Hensyn til Mælkemængder og Mælkens Fedme saa nær, at der kunde gaas over til de egentlige Forsøg. Som det ses af Tab. VIII. ere Tallene for Mælkemængden i Forberedelsestiden vel ikke paa nogen af Gaardene fuld- stændig ens for cle tre Hold, men Forskjellen mellem to og to Hold paa samme Gaarcl andrager dog højst 9 Pd. Mælk daglig for 10 Køsr, og i (xjennemsiiit for de tr© Gaa/rd© kun 3 Pd. for 10 Køer. Se vi derimod paa Tallene for selve Forsøgstiden, da have Runkelroelioldene den største Mælke- mængde og derefter følge Turnipsholdene, men selvfølgelig er Forskjellen. ikke den samme paa de tre Graardö, i den Orden, hvori Gaardene ere opførte, er Mælkemængden saa- ledes for Runkelroeholdet 2.9—19 —31 Pd., i G-jennemsnit 2 6 Pd. og for Turn ip s holdet 10 - 18—12;Pd., i Gjennem- snit 13 Pd. større end for KraftfoderholcLet. G-aaende ud fra disse Gjennémsnitstal og fra den Forudsætning, at Mæl- kemængden for de tre Hold vilde have været ens, hvis der var fodret ens, svare altsaa følgende Forøgelser i loderet og i Mælkemængden, til hinanden. 360 Pd. Rmikelroer________________ 26 Pd. Mælk*) 360 Pd. Turnipsroer...........__ 13 Pd. Mælk w) Da Køerne imidlertid have fortæret „Halm efter Behag , er det muligt, at en ulige Halmmængde kan have modificeret Roefoderets Virkning. Efter de foretagne Vejninger er der fortæret de i *, Altsaa uden Korrektion, jfr. Anm. Side 52.