Bevægelige Forsøgsstationer i Danmark
særlig paa Mejerivæsenets og dermed beslægtede Omraader

 61 den Erstatning, der paa hver enkelt Graard er erholdt for Boerne, dog saaledes, at Tallene for Mælkemængde opføres korrigerede med Forskjellen fra Forberedelsestiden (jfr. Anm. Side 52). Til Besvarelse af Spørgsmaalet, om Roefoderet kunde paavises at udøve nogen Indflydelse paa Smørrets Fin lied, blev der vel sat nogle Forsøg i System, og det uagtet vi vare forberedte paa, at Forsøgene herover vanskelig kunde g]øres med Smør af saa ringe Mælkemængder som dem, hvorom her er Tale, særlig naar den, der skal passe Syr- ningen og Kjærningen af Fløden og behandle Smørret m. m., ikke er vant til at arbejde med saa smaa Flødemængder. Dette Arbejde blev nemlig paa hver Gaard besørget af Mejer- sken af Hensyn til, at alt kunde nærme sig saa meget som muligt til den sædvanlige Behandling af Gaardens Fløde og Smør. Fløden af Mælken fra hvert af de tre (to) Hold samledes for to Dage, hvorved der blev en „lille“ Otting Smør fra hvert af Holdene. Der gjordes' hver Gang et dobbelt Forsøg, nemlig dels uden og dels med Tilsætning af lidt Salpeter til Turnipsmælken, hvilket jo formenes at. skulle virke afdæmpende paa Turnips- smagen. Smørret indsendtes til Laboratoriet og blev der be- dømt af de Herrer Grosserer Busck og Riitzou samtHol- b e c li af Firmaet T. & S. Plum, de samme Herrer, der deltoge i Smørbedømmelsen ved Forsøgene i 23de Beretning. Der foretoges saadanne Bedømmelser to Gange, og i den sidste deltog desuden Grosserer Esmann fra Odense. Ligesom nævnt i 23de Beretning gav hver enkelt Dommer sin særlige Bedømmelse og var under denne ene i Lokalet. Som Helhed kom der intet positivt ud af disse Bedøm- melser. Den forskellige Behandling af de smaa Prøver i Mejeriet eller andre Tilfældigheder synes fuldstændig at have udvisket den Indflydelse, som Roefoderet maaske vilde have haft paa Smørrets Godhed, hvis saadanne Tilfældigheder