Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 496
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bilag 55.
Manufakturvarer.
228
Haandvcerkets og Industriens
Toldudvalg.
Trikotage-Industrien.
Toldposition Nr. 147 og 160.
Landstingets Forflag Pos. 117 og 122.
Trikotagefabrikation her i Landet drives paa to Maader, enten i Fabrikker, som
have Band- eller Dampkraft, eller ved Haandkraft paa Strikkemaskiner. Dell førftc Mnade
vil i det efterfølgende benævnes som „Væverierne", den anden som „Strikkerierne".
Væverierne. Der kan førft hcnimod Midten af dette Aarhundrede tales om
Trikotageindustri her i Landet. Der indfortes da Mafliner (Rundvccvc) hertil fra Tyst-
land, hvorved der opstod mindre Væverier, særlig t Kjpbenhavn og Viborg, hvor Tugthus-
fangerne oplcertes og benyttedes til at arbejde paa Strompevceve, førft ved private Entre-
prenører, senere af selve Straffeanstalten. Snart forplantedes disse smaa Væverier ud
over Landet, navnlig i Lysgaard og Hammerum Herreder, og tillige anlagdes Spinderier
i Herning og DollcrUp Mvlle med det Formaal at forsyne Vceverierne uteb Garn.
Efterhaanden blev Foresporgslen ester disse Varer ftørre, og bette foranledigede,
at der indfortes de senere opfundne, meget forbedrede Mastiner, der kunne producere be-
tydeligt mere. Saaledes opstod de mere fabrikmcessige Virksomheder, navnlig i Dollerup
Mslle ved Viborg, Vestbirk ved Horsens, i Aarhus og senere i Silkeborg, foruden flere
mindre Virksomheder rundt om i Landet. Der fabrikeres betydeligt i Herreunderbeklcedning,
særlig Trpjer og Benklæder i Uld. Produktionen er i be sidste 30 Aar forøget betydeligt,
og samtidig er Fabrikatet blevet meget forbedret. Man har forstaaet at lave et Fabrikat,
der er spgt og flattet af Landets Befolkning, saa det nu kun er mindre Kvantiteter, der
indfpres fra Udlandet og da kun i finere Normalunderbeklcedning.
Disse Virksomheder spinde selv det Garn, de anvende til Fabrikationen, og en
enkelt Fabrik leverer ogsaa Garn til Haandstrikning og til „Strikkerierne", dog kun i
mindre Udstrækning, idet „Strikkerierne" overvejende anvende udenlandste Garner til
Fabrikationen.
Strikkerierne. For ca. 25 Aar siden mdfgrtes Strikkemastinen her i Landet. Tid-
ligere indfortes en stor Del Trikotage, og ellers kendtes kun de jyske Husflidsvarer, som
af Almuen tilvirkedes Vinteraftener. Da Strikkemastinen indfortes, opstod imidlertid hurtig
en stor Industri, der har taget et saadant Opsving, at den ftør fte Del nf Landets Forbrug
i Trikotage fabrikeres her i Laudet, og kun en mindre Del indfores fra Udlandet, særlig
England og Tyskland. Strikkerierne er den Gren af Trikotageindustrien, der har den
stsrste Betydning for Landet som Erhverv, idet den beskæftiger langt det største Antal
Personer og giver en betydelig Bifortjeneste til mange flere.