Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

Bilag 58^ Manufakturvarer. 238 Sverrig, Rusland, Norge hver___________ 14 Positioner Tyskland ................................... 18 — Finland, Grækenland hver................. 24 — Asterrig, Svejts hver...................... 28 Italien............................... 35 ~ Frankrig.................................... H8 ~ (deraf 78 alene for Uldgarner). Overhovedet taler vistnok den bestaaende Tradition faa Steder stærkere imod en Deling end netop af Position 160. I hvert Fald maa bet indrpmmes, at ethvert Forspg paa at udskille en ftørre Del Varer fra denne Position og an- sætte dem til cn lavere Told maa være i hpj Grad betænkeligt lige over for en Position, der giver en saa betydelig Toldindtægt, at den svarer til 10 pCt. of det samlede Toldbelpb, og hvor hver Øre af Positionens 662/a Øre pr. Pd. i Fjor repræsenterede 36,000 Kroners Indtægt for Statskassen. Men na ar en praktisk Deling af Positionen saaledes er udelukket, i alt Fald baade efter Manufakturhandlerforeningens og Grosserer-Societetets Komites Mening, maa selvfølgelig bc under samme sorterende Varer være Underkastede det samme Forhold, der" gælder for al Vcegttold overhovedet, nt Ekstremerne inden for den samme Position blive i hpj Grad ulige beskattede, de fine Varer for- holdsvis meget for lavt, de grove Varer hpjt. Den sidste og værste Ubillig- hed finder imidlertid praktisk og faktisk aldeles ikke Sted. I Danmark som overalt, hvor der er nogen Industri, indfpres disse Varer nemlig slet Jndlandets ikke, men ben hjemlige Industri kaster sig ganske naturlig over Fremstillingen Konkurrence. ^raf, fordi Konsumm her er stprst. Den derved fremkaldte Konkurrence vil da efterhaanden blive saa intensiv, at den tilsyneladende hpje Told for de grove Varer kun kommer til at virke som Beskyttelse (o: som Middel til for Jndlandets Jn- dnstri at bevare det hjemlige Marked), men ikke som Beskatning. Med andre Ord: Industrien udnytter i dette Tilfælde kun cn ringe Del af den ved Toldloven tilsyneladende hjemlede Toldbeskyttelse. Dennes Betydning bliver hovedsagelig at sikre den hjemlige Produktion den faste og solide Basis, som et bestemt sikret Afscetningsomraade altid afgiver. Ogsaa her i Landet fabrikeres af nævnte Grund de grove uldne Varer, de bredere Lags Beklcednings- emne, lige saa billigt som noget Steds, og uden at der udnyttes nogen nævneværdig Del nf Beskyttelsen i Form af Prisforhøjelse, hvilket tydelig turde fremgaa af medfplgende Kalkulations- og Salgspriser af grove danske Klcedevarer m. m., GrUndstoffet til den ubemidlede Klasses Arbejdsklceder og daglige Kollsum (se Klædevarer, Kjoletpjer m. m.). Uldpriser. Det andet store Punkt, der stadig fremfpres soul Argument for en Toldrevision paa dette Punkt, er, at Import af Uldne Varer under de nu- værende Tarifsatser vanskeliggøres, ja delvis umuliggøre^, idet Tolden enten virker ligefrem prohibitivt eller dog gennemgaaende er for hpj i Forhold til Varernes Værdi, særlig fordi Prisen pr. Pd. af Uldvarer nu langtfra skulde være i Overensstemmelse med Priserne, der vare gældende, da Toldloven i 1863 blev vedtagen. Det anfpres da vgsaa i denne Sammenhæng stadig som Argument mod Bevarelsen af ben bestaaende Told for uldne Varer, at Uld- priserne for Tiden ere meget lavere end i 1863, da Toldloven blev given. Denne Argumentation er imidlertid ret vildledende, thi vel vare Uldpriserne i selve 1863 betydelig hpjere cut) nu, men Toldsatserne i 1863 bestemtes naturligvis ikke i Forhold til øjeblikkets Uldpris, men selvfølgelig, hvis der overhovedet blev taget