Tillæg Til Toldkommissionens Betænkning
Andragender, Fremstillinger m. m.

Bilag 95. Skind og Huder. 378 Soin man ser, holder Overskudsindfprslen i de senere Aar sig paa gennemsnitlig cirka 9 Millioner Pund, o: omtrent 2/a af hele Landets Forbrug. Saafremt Garve- stofferne udelukkende bestod af Bark, vilde bande det absolute Tal og Stigningen fra tidligere Aar været ftørre, idet Jndfprslen af Garvestoffer nu mere end tidligere sinder Sted i flydende Ekstraktform, der i statistiske Opgørelser imidlertid ikke kan udskilles fra Barken. At Forbruget as udenlandske Garvestoffer er steget saa meget, kunde jo tænkes at hidrpre fra en Udvidelse af Garveridriften herhjemme; men desværre er dette saa langt fra Tilfældet, at en Industri-Statistik for bc samme' Aar tværtimod vilde udvise en Tilbage- gang i Bedrifternes Antal. Denne tiltagende Jndfprscl fan derfor kun tilskrives en Tilbagegang i Produktionen af Bark her i Landet, og en Kendsgerning er det, at i mange Aar har Egen vceret hugget her, uden at der er sket en tilsvarende Beplantning af Eg. Det vilde derfor vcere et stort gode for Garverierne, om Dyrkningen af Eg kunde fremmes, da det jo netop er Barken af unge Ege, der spges af Garverne. I de Aar, hvor Hovedindfprslen af ung Egebark hertil foregik fra Ungarn, var Fragten alene 2 Øre pr. Pd., og Prisen paa Barken retter sig efter Hovedmarkederne for denne Vare t Europa. Vort Land taber derfor aarlig store Summer, som det maa udrede, fordi her ikke findes tilstrækkelig Garvebark, dels ved Fragten, dels ved den Arbejdslpu, der kunde ind- vindes for vore Arbejdere. Arbejdslønnen er gennemsnitlig 160 Øre pr. Centner, nltsaa for ca. 9 Millioner Pund henved 150,000 Kr. aarlig. Det andet Raamateriale: Hil der og Skind, maa deles i 2 Klasser: Hllder, der egne sig til Saälelcrd'er, og Huder og Skilld, der kun egne sig til Overlæder. Af den sidste Klasse har Landet Overflod, og, naar den er vel afslagtet, er dct en særlig god Vare, der kpbes af Udlandet. Det under normale Forhold stærke Bcgcer for denne lette Vare bevirker, at Prisen holder sig hpjt, uagtet her produceres langt flere Huder og Skind end Landet selv kan bruge, hvilket maa betragtes som et gobc, da det bringer Kapital ind i Landet og forhindrer Over- fyldning af disse Sorter t færdigt Sæber. Hvad derimod ben fprste Klasse angaar, ere vi meget uheldig stillede; thi de Kre- aturer, hvoraf vi skulle have disse Hader (fornemlig Stude), gaa ud af Landet, dels i mager Tilstand til Hertugdømmerne, dels som Fedekvceg. I Anret 1893 til Eksempel er udfprt af Okser og Kper 80,822 Stykker, disse Kreaturer tage Huden med sig, og denne maa da købes tilbage af Garverne, fordyret med Transport, Saltning, Kommission, Assurance o. s. v. Denne Slags Hllder anvendes fornemlig til Maskinremmelceder, Tamtsaalelceder og Bind- saalelceder, der anvendes til Maskinremme, lettere Herrcfodtpj og stærkt Damcfodtpj. Til an- det sværere Brug behpves kraftigere Huder, der i Reglen ikke kunne faas af dct tamme Kreatur. Grunden er rimeligvis den, at Studen, ber i tidligere Tid brugtes til Trækdyr og da op- naaede en hpjere Alder — indtil 8 Aar — tuben ben solgtes til Fedning, nu drives til fuld Udvikling allerede i sit Bbjc Aar, hvorved Huden ikke bliver kraftig nok til nt kUnne give et svcert Stykke Læder. Til dette maa derfor benyttes Bildthuder, som væsentlig fnas fra Sydamerika, eller Tamthudcr fra Lande, hvor Studen endnu benyttes som Trækdyr. Da vort fugtige Klima kræver meget stærkt og fast Saaleloeder, ere vi fornemlig henviste til cit bestemt Sort Hllder, ber gaa i Handelen under Navn af Rio Janeiro Huder. Disse ere kraftige Varer af en meget fast Struktur, men lide under en daarlig Afslagtning, hvorved de faa Snitter og Huller, og desuden plages disse Dyr stærkt af Bylder fremkaldte ved Insekt- snit, hvad ber forringer Hudens Værdi i hpj Grad. Skulle Huderne udspges for at undgna Varer, ber ere behæftede med de omtalte Fejl, blive de meget dyre og kan ofte slet ikke skaf-