Lammefjordens Tørlægning 1872-1892. Historisk Fremstilling 1892

— 120 — sætte sig, at Forslaget paa Urund af sin indgribende Natur og detaillerede Bestemmelser,- der ikke kunde overskues uden at foreligge i trykt Form, sattes under Afstemning. Generalforsamlingen maatte derfor udsættes, hvis der var Stemning for at Forslaget skulde nyde Fremme, eller Forslaget maatte tages tilbage, hvilket han henstillede til F orslagsstilleren. Denne tog derefter Forslaget tilbage, idet han hen- stillede til den nye Bestyrelse at tage Hensyn til de af ham opstillede Punkter og eventuelt, til disses Vedtagelse, at indkalde en extraordinair Generalforsamling. Derefter sattes Hovedforslaget under Afstemning. Det vedtoges med 394 Stemmer. 62 stemte imod. Bestyrelsen havde altsaa, trods første Advokats Mening, erhvervet en Bemyndigelse, der ikke var ved taget med alleStemmer og den blev ogsaa benyttet af den følgende Bestyrelse under Hensynstagen til Ændringerne. Den 31. Januar 1879 indsendte den nye Bestyrelse, i hvilken var iudtraadt Landinspektør L. Bentzon istedetlor Lehnsbaron Zytphen-Adeler, der var afgaaet ved Døden i 1878, en Betænkning til Aktionairerne, i hvilken den ind- byder til Kjøb afjord imod at Kjøbesummen afgjøres med 53 pCt. i Aktier til pari Kurs og Besten dels kontant og dels i Prioritetobligationer. Senere hen vedtog denne Be- styrelse, at man kunde kjøbe Areal baade imod Betaling i Aktier til pari Kurs og i Selskabet 3. Prioritetsobligationer, der var at faa tilkjøbs meget under pari hvilket gjorde det endmere favorabelt at erhverve Jord. Det var ikke heldigt, at Aktionairerne bestod af tydske og danske Deltagere, thi noget personligt Samarbejde imellem dem var udelukket. Tydskernes Repræsentant