Lammefjordens Tørlægning 1872-1892. Historisk Fremstilling 1892

— 157 — meværker og permanente Broer, Dragsholmskanalen med Sluse og Stemmeværk og et Beboelseshus med Grund og Have. Disse Anlæg og Indretninger kunne ikke afhændes eller pantsættes. Det havde vist sig at de i Koncessionen indeholdte Flodemaalsbestemmelser ikke vare heldige. Landvæsens- kommissionens Mellemkomst havde i Aarenes Løb flere Gange niaattet paakaldes og Retssager vare førte. For nu at faa en endelig Afslutning, der kunde tilfredsstille saa- vel de til Fjorden grændsende Lodsejere, fra hvem Kla- gerne indløb, som ogsaa Lodsejerne i Lammefjorden, sarn- mentraadte d. 22. Decbr. 1886 atter en Landvæsenskommis- sion, bestaaende af d’Hrr. Herredsfoged Ad. Meinert som Formand, ogLandvæsenskoinmissairerne, Godseier Etatsraad Nygaard til Sæbygaard og Gaardeier N. Nicolaisen at Lumbs- aas. Som Kommissionens tekniske Konsulent var tilstede In- geniørkapitain P. Hansen, og Landinspektør L. Bentzon som teknisk Konsulent for Lodseierlaget. Der fremlagdes Be- tænkning af 20. Marts fra Sidstnævnte og en do. af 3. August fra Førstnævnte samt Skrivelse af 11. Oktober fra Landinspektør Bentzon og en Betænkning af 11. December fra Ingeniør P. Bentzon, alt med tilhørende Bilage. Efterat Kapitain Hansen havde refereret, hvad der af tekniske Arbeider var fremkommet i Sagen og forklaret, at han i Prin'jpet sluttede sig til hvad sidstnævnte Be- tænkning indeholdt, vedtog Kommissionen at udtale, „at den maatte betragte Følgende som en ønskelig Ordning af Vandforholdene om Lammefjorden. Samtlige Kanalstrækninger fra Dragets Udlob forbi Svinninge til A-vdebo sættes i saadan Stand, som Ingeniør P. Bentzons Betænkning Bilag VI udviser, dog at Kommissionen overenstemmende med Udtalelser fra Kapitain Hansen maatte forbeholde, at Dimen-