Lammefjordens Tørlægning 1872-1892. Historisk Fremstilling 1892

12 - ges tørt mellem Snævringerne, ikke vil staa i noget rime- ligt Forhold til de forøgede Udgifter og Ulemper. Pejlinger og Grundundersøgelser have godtgjort, at den heldigste Beliggenhed og Retning for Dæmningen er den, som er vist paa Plan IL*) Paa hele den afsatte Dæm- ningslinie er Undergrunden af fortrinlig Beskaffenhed, nem- lig bestaaende af Lér, Mergel eller sandblandet Lér. Over den faste Undergrund findes i det dybe Løb et Lag Mudder af 5 til 8 Fods Tykkelse, der vil være at bortfjerne ved Muddermaskine paa de Strækninger, hvor Dæmningen ikke har nogen betydelig Højde. Paa de større Dybder kan man derimod paaregne, at Dæmningen vil trykke Mudde- ret tilside, og en Opmudring er her derfor ikke nødven- dig. Af det Anførte fremgaar, at jeg ved Beregningen af Fyldmassen har tænkt mig Mudderet som ikke existerende eller at det Rum, som det indtager, maa fuldstændig ud- fyldes med god Fyld. At jeg desuden har taget tilbørligt Hensyn til Dæmningens Sænkning, er en Selvfølge. x Ved Interessentskabets Forhandlinger med Lodsejerne enedes man om at forklare Benævnelsen, „daglig eller ordi- nair Vandstand“ at værø den Vandstandshøjde, hvor Græs- vegetationen ophører, hvor Engene altsaa gaa over til Strand. De i Fjorden anstillede Undersøgelser have vist, at højeste Vandstand ligger 5 Fod over daglig Vandstand, en Iagttagelse, som stemmer nøje med dem, man har gjort trindt om i Landet i Anledning af andre Inddæmnings- foretagender. Man plejer at lægge Dæmningens Krone fra 3 til 5 Fod over højeste Vandstand og give den samme Brede. Naar det betænkes, at Højvande indtræder med nordlige og vestlige Vinde, altsaa med en Vindretning, der i vær- ste Tilfælde er parallel med Dæmningen, maa det indrøm- *) Denne Plan, der er indsendt til Indenrigsministeriet har ikke været til Raadighed.