Lammefjordens Tørlægning 1872-1892. Historisk Fremstilling 1892

— 86 — tekniske Vanskeligheder. At faa Dæmningen lukket over den store Dybde med den ofte ri vende Strøm er lykkedes, Vandet er udpumpet til en saa betydelig Dybde, at Maskinkraften har kunnet vise sig som fuldkommen tilstrækkelig og de øvrige Arbeider ere i god Gang. Jo mere vi undersøgte af Jordbunden, navnlig jo mere vi fjernede os fra Dæmningen og kom op paa Arealerne i vestre Ende af Fjorden, desto mere følte vi os ogsaa over- beviste om, at Foretagendet ikke blot er interessant, men tillige lovende for Rentabiliteten. Vi fandt ikke blot Jordbundskortet saavel stemmende med Virkeligheden, som med Billighed kan forlanges af en Fremstilling baseret paa Peilinger og paa Prøver optagne under Vandet, men vi fandt de simplere, som Sand og sandblandede Arealer opgivne Strækninger gjennemsnitlig ikke saa lidt bedre end man efter Kortet skulde vente, ligesom vi ogsaa, som tidligere omtalt, fandt det store Dyndareal vest for Linien Sandby-Asnæs at være af ganske fortrinlig Kvalitet, Og- ^aa øst for den nævnte Linie fandtes gode Arealer, men for en stor Del bestod de paa Kortet for denne Stræknings Vedkommende som Dynd angivne Arealer af et øverste Dyndlag paa 11 2—1 Fods Tykkelse, derpaa et dynblandet band og Gruslag paa 1—1 ‘/2 Fods Tykkelse, hvorunder Blaamærgel. Om samme Jordbund maa man sige, at selv om den maaske ikke i Længden vil vise sig saa frugtbar som de dybere Dyndlag, saa bliver den langt hurtigere moden for en rig Vegetation, paa Grund af det naturlige Dram under Dyndet. En saadan Bund har ved alle andre Inddæmninger vist sig at være den, der i kortest Tid kan give det største Udbytte. Paa Terrainet øst for den nævnte Linie, er der dog ogsaa efter Opgivelse af Ingenieuren dybere Dyndlag næsten overalt paa de endnu ikke tørlagte Arealer, hvad vi maa beti agte som utvivlsomt. Langs Landgrænsen er der ved