Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere

202 Til Blaanelse anvendes nu hovedsagelig Ultramarin og blaa Tjærefarver, ofte i Stykker eller Kugler, Kugle- blaat, der hyppig have et stort Indhold af Fyldstoffer som Stivelse, Tungspat, Kridt o. m. a. Betydningen af Blaanelsen er den, at den blaa Farve dækker over en svag gullig Tone, der vanskeligt fjernes ved Vaskningen, idet de to Farver tilsammen give Indtryk af hvidt. Bjergblaat, Mineralblaat (T. Bergblau. Fr. (Jendrc bleue, E. Verditer) bestaar af Kobberilte, der i vaad Til- stand er sammenreven med Kalk; det er en smuk, himmelblaa Farve, der, som alle Kobberfarver, er giftig. Det kan kun bruges til Lim- og Vandfarve, da det ved Sammenrivning med Oliefernis efterhaanden bliver grønt. Det kaldes undertiden Bremerblaat, hvorved dog egent- lig förstaas en lignende Farve, fremstillet uden Anven- delse af Kalk. Ved Fældning af en Opløsning af Kobber- vitriol og Salmiak med Kalk faas det lyseblaa Kalkblaat eller Neuwiederblaat. f. Grønne Farver. Grønjord, Veronesergrønt (T. Griinerde, Fr. Vert de Veronese, E. Green earth) er et jærnholdigt Mineral, der findes paa flere Steder i Italien, paa Cypern, i Ty- rol, Bøhmen o. fl. St. Den fineste er den italienske Veroneser. Ved Brændingen bliver Farven rød. Kromgrønt (T. Kromgrun, Fr. Vert de chrome. E. chrome- green, Protoxide of chromium) er en mørkegrøn Farve, der bestaar af Kromtveilte (Kromoxyd) og derfor oftest, naar den er ren, kaldes Kromoxyd eller Kromoxyd- grønt. Farven er meget kostbar og erstattes derfor til almindeligt Brug som Regel af en Blanding af Ber- Imerblaat og Kromgult, der ogsaa kaldes Grøn Cin- nober, Oliegrønt, Myrtegrønt, Vogngrønt o. a Det rene Kromoxyd fremstilles ogsaa i en lysere Nuance, Smaragd grønt, Panetiers Grønt, Guig- nets Grønt o. a. Kromoxyd gaar som Regel i Hande- len, opblandet med Tungspat o. 1. Bjerggrønt, Malakitgrønt (T.Berggrun, Fr.Cendre verte, vert de montagne, E. Mountain green, Sanders green) bestaar af kulsurt Kobberilte og indeholder oftest Arse- nik; det faas dels som Biprodukt i Kobberværker, dels