Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
215
ringe Mængde Syre, der holder det nævnte Bundfald
opløst, indtil Syren, ved at trænge ned i Papiret, nev-
traliseres af de i dette indeholdte Baser.
Den første Slags Blæk af denne Slags, der frem-
kom omtr. 1850, var det s.k. Alizarinblæk, der hoved-
sagelig bestod af en Blanding af Jærnvitriol, Galæble-
afkog og Indigo opløst i Svovlsyre. Da det var første
Gang, man fik Blæk, som ikke satte Bundfald og ikke
afsatte Skorper paa Pennen, vakte det ved sin Frem-
komst stor Opsigt men er nu fortrængt af billigere
Blæksorter, der have den samme Egenskab.
Istedetfor disse Blæksorter, Jerngallusblæk,
fremstiller man ogsaa andre, f. Eks. af Blaatræekstrakt
og Jærnvitriol, der giver et meget lysægte, sort Blæk,
og af Blaatræekstrakt, tvekromsurt Kali og Oxalsyre;
den giver violetrøde Blæksorter o. a.
En meget stor Del af det nutildags anvendte Blæk
er det s.k. Anilinblæk, der fremstilles ved at opløse
et Tjærefarvestof i Vand under Tilsætning af et For-
tykkelsesmiddel, Gummi eller Sukker, og et Desinfek-
tionsmiddel, som Karbolsyre, Salicylsyre el. lign. Disse
Blæksorter ere kun lidet holdbare og egne sig derfor
ikke til Brug ved Affattelsen af Dokumenter o. lign.,
der skulle opbevares længe. Derimod egne de sig for-
trinligt til Skoleblæk o. lign, og blandes til dette og
til Kontorbrug ofte med Jærngallusblæk.
Kopiblæk er noget mere koncentreret end alminde-
ligt Blæk og tilberedes som Kegel helt eller delvist af
Blaatræekstrakt eller Gul træekstrakt, der giver bedre
Kopier end rent Gallusblæk. Det kan selvfølgelig og-
saa fremstilles som Anilinblæk og dette benyttes altid
som Hektografblæk.
Sympatetisk Blæk er Blæk, der tørst bliver syn-
ligt efter Paavirkning af Varme eller forskellige Kemi-
kalier. Skriver man saaledes med en tynd Opløsning
af et Kobaltsalt eller et Nikkelsalt, bliver Skriften
først synlig, henholdsvis blaa eller grøn, ved Opvarm-
ning. Skriver man med en Opløsning af gult Blod-
ludsalt, kommer Skriften først frem, naar Papiret
dyppes i en Opløsning af Klorjærn, der med Blod I ud-
saltet danner Berlinerblaat.