Varekundskab
Udarbejdet Med Særligt Henblik Paa Kolonialhandlere
Forfatter: Karl Meyer
År: 1898
Forlag: Axel Andersens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 301
UDK: 66.38
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
<X>
G9
lavere Temperatur end Grundmassen, hvorfor Blank-
brændingen maa foregaa ved lavere Temperatur end
Forbrændingen. Dekoreringen foregaar næsten altid
under Glasuren, og iøvrig sker Fabrikationen hoved-
sagelig paa samme Maade som ved Porcelæn.
Fajance er betydeligt blødere end Porcelæn og
skørere end dette men taaler som Regel bedre pludse-
lige Temperaturforandringer. Da Massen er porøs,
blive de ved Skaar frembragte Brudflader hurtig sorte,
idet de fastholde Støv og Snavs, der ikke lader sig
fjærne ved Vaskning.
Man skelner ofte mellem den her omtalte Fajance,
som da kaldes engelsk Fajance, og den s. k. email-
1 er et Fajance, der har en gullig Masse og en uigennem-
sigtig, bly- og tinholdig Glasur (Email), der indbrændes
ved højere Temperatur end Grundmassen. Hertil hører
Maj olika og Kakler.
Pottemagervarer (T. Töpfergeschirr, Fr. Pote-
rie, E. Common potters ware) bestaar af simplere Lersorter,
der ved Brændingen ikke blive hvide men antage en
gullig, rødlig eller brunlig Farve. Glasuren bestaar af
Ler, Sand og Blyilte og brændes i een Brænding sammen
med Grundmassen. For at faa den let smeltelig gøres
den undertiden saa stærkt blyholdig, at den kan de-
komponeres ved Kogning med svag Eddike, hvilket har
Betydning derved, at der saaledes kan overføres Bly
til de Fødemidler, der koges deri.
Uglaserede Pottemagervarer ere bl. a. de bekendte
Jydepotter, der farves mørke ved Røgen fra Ovnen,
endvidere Urtepotter, Drænrør o. a. Siderolith og
Ter ral i th kaldes en Slags Pottemagervarer, der fabri-
keres i stor Mængde i Sydtyskland, og som istedetfor
Glasur have et Overtræk af Fernis og ofte ere meget
stærkt dekorerede med Metalfarver.
Herhen hører ogsaa nærmest Kridtpiber, hvide og
røde, der hovedsagelig fremstilles i Holland og Tysk-
land. Efter Brændingen overtrækkes de hvide under-
tiden med en Blanding af Tragant, Voks og Sæbe,
hvorved de i ringe Grad opnaa den Egenskab at kunne
„tilrøges“ ligesom Merskum. Da de ere porøse og
naturligvis altid noget støvede, ville Vandstænk straks